Butikschef med lyst til Eventyr.

Vi søger en ny butikschef til vores butik i Næstved, der kan forsætte butikkens udvikling, skabe vækst og fremfor alt give vores kunder en god oplevelse, når de besøger butikken.

Jobbeskrivelse:

Du bliver, med reference til distriktschefen, ansvarlig for butikken og daglig leder af et mindre team. Dine opgaver bliver bredt fordelt mellem salg, butiksindretning, varemodtagelse, planlægning, afvikling af lokale butiksaktiviteter og så selvfølgelig den almindelige daglige butiksdrift.

Dine vigtigste jobopgaver:

Gennem dit personlige salg og gode engagement giver du vores kunder en fantastisk service og fremstår som et godt eksempel og en rollemodel for dine medarbejdere. Du tager selvstændige initiativer til udvikling af salget i din butik. Du sikrer at vores centrale salgskampagner følges op i butikken. Du sikrer, at butikken altid fremstår præsentabel og indbydende for kunderne. Uddannelse af medarbejdere. Du sikrer at medarbejderne holder et fagligt højt niveau. Du har budgetforståelse. Gennem planlægning og løbende kontrol sikrer du, at butikken er godt bemandet i henhold til dit bemandingsbudget.

Profil:

Med baggrund i dine personlige erfaringer med udstyr og friluftsliv, ser du frem til at hjælpe vores kunder, så de med udgangspunkt i din rådgivning kan få det rigtige udstyr til deres eventyr. Du skal kunne arbejde selvstændigt og kan lide at skabe vækst og resultater. Du har allerede relevant erfaring med detailhandel enten som chef eller souschef. Du er stærk på det personlig salg, da den gode kunderelation er en central del af dit arbejde. Du er vant til at arbejde i en hverdag, hvor der er mange bolde i luften, men kommer i mål med dine projekter og skaber gode resultater.

Vi tilbyder:

Ansættelse i en spændende virksomhed med vækst og succes. Stor selvstændighed i jobbet Gode personale vilkår og en attraktiv lønpakke bestående af fast løn, provision, bonusordning og pension.

Tiltrædelse efter aftale.

Søg her:


https://app.elvium.com/da/positions/30098/c/applications/new


Eventuelle spørgsmål kan rettes til

Distriktschef Lars Kjærulff på telefon 25 39 03 78

Spejdersport A/S behandler alle personlige oplysninger fortroligt og kun til de formål, der er beskrevet heri. Samtidig er Spejdersport A/S forpligtet til at overholde gældende dansk og EU-lovgivning på området om beskyttelse af personlige data. Skulle du ikke komme i betragtning til stillingen, gemmer vi dine oplysninger til en eventuel senere ledig stilling, med mindre du specifikt beder os slette dem. Du kan til enhver tid gennemse dine oplysninger ved at logge på din profil. Du kan også til enhver tid opdatere eller slette dine oplysninger. Din ansøgning opbevares i 6 måneder. Gemmes du i vores kandidatdatabase, bliver du spurgt efter 6 måneder, om du fortsat vil være tilgængelig for jobtilbud.