Microsoft Systemadministrator med interesse for Power Platform  
- vær med til at skabe et liv i bevægelse 

 

Er du stærk i Microsoft 365, Intune og moderne IT-drift? Og har du lyst til at dykke ned i udviklingen af vores Power Apps og Power Platform-løsninger? Så kan du være den systemadministrator, vi leder efter i Sahva! 
 

Som systemadministrator i Sahva får du en central rolle i at sikre en stabil, sikker og effektiv drift af vores Microsoft-baserede infrastruktur – samtidig med at du har mulighed for at sætte dit præg på fremtidens digitale løsninger. 

 
Du bliver en del af vores IT-driftsteam, som består af erfarne og engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde. Vi prioriterer sparring og åben vidensdeling og værdsætter idéer og initiativ højt. Her er der plads til både drømme og udvikling. 

 
Din faste base bliver i Priorparken 860 i Brøndby, hvor vores IT-drift og -support holder til, men vi arbejder med fleksibilitet i hverdagen, med mulighed for at kunne arbejde hjemmefra. 

 

Din hverdag i jobbet 

 

- Daglig administration og vedligeholdelse af Microsoft 365, herunder SharePoint, Teams og Exchange Online 

- Administration og udrulning af enheder via Microsoft Intune og Autopilot 

- Brugerstyring og strukturering i Active Directory og Azure AD 

- Bidrag til sikkerhed, compliance og adgangsstyring 

- Fejlsøgning og support i samarbejde med resten af teamet 

- Dokumentation af infrastruktur og processer 

- Kommunikation med brugere vedr. driftsudfordringer og ændringer 
 

På sigt bliver du en aktiv del af videreudviklingen af vores Power Platform-løsninger – herunder Power Apps og Power BI – og vil være med til at skabe smartere arbejdsgange og datadrevne beslutninger i organisationen. 

 

Hvem er du?  


Du har en teknisk baggrund og solid erfaring med Microsofts cloud-platforme og systemadministration – enten fra en lignende rolle eller en intern IT-funktion, hvor du har haft ansvaret for Microsoft 365 og enhedsstyring. 

Vi forestiller os, at du: 

- Har erfaring med IntuneAzure AD og Microsoft 365-administration

- Kender til sikkerheds- og compliance-krav i Microsoft-økosystemet 

- Er struktureret og trives med at dokumentere og optimere 

- Kommunikerer let med både teknikere og ikke-tekniske kolleger 

- Har lyst til at lære mere om Power Platform – især Power Apps og Power BI 

Hvad tilbyder vi?  

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat. 

Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel.  For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads.

Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.  

Hvorfor vælge Sahva? 

Hos Sahva hjælper vi mennesker til et liv i bevægelse – og det gælder også vores medarbejdere. Vi tror på fleksibilitet, faglig udvikling og stærkt samarbejde. Du bliver en del af en organisation, hvor IT ikke bare er drift – men en afgørende del af forretningens fremdrift. 

 

Er du interesseret? 

 

Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.   

 

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for IT-drift, John Sahl, på telefon 27 79 01 90.  

Kontakt os

Sahva A/S
Priorparken 860
2605 Brøndby

Carsten Wallin

IT drifts- og udviklingschef

+45 2843 9357

Ansøg her
{"street":"Priorparken 860","city":"Brøndby","state":null,"zip_code":"2605","country":null,"latitude":"55.6558459","longitude":"12.4187291"}