FULDTIDSSTILLING til online kundeservice
SPORT 24 søger kunde- og salgssupporter til webshoppen. Derfor har vi brug for en medarbejder, der kan varetage kunde- og butikshenvendelse på telefon, mail og chat.
Dig som person:
Vi søger dig, der trives i at arbejde i et højt tempo, hvor du stadig evner at give kunden en god serviceoplevelse.
Arbejdsopgaver:
Vi forventer derfor, at du behersker dansk og engelsk, og er god til at formulere dig i både skrift og tale. Kan du ydermere begå dig på andre sprog som norsk, svensk, tysk eller hollandsk er det en fordel.
Derudover skal du gerne have erfaring fra en lignende stilling og hvis du har en faglig viden om sport og sportsudstyr generelt, så er dette også et kæmpe plus.
Hverdagen:
Som kunde- og salgssupporterer du vores smilende person bag skærmen, når kunderne skriver eller ringer og har brug for hjælp.
Du vil komme til at arbejde med programmer som Business Central, Commercetools, Consignor, GLUU, Homerunner og Zendesk. Har du arbejdet med disse programmer før, er det en fordel, men ellers skal vi nok sørge for en grundig oplæring.
Alt det praktiske:
Det er en 37 timers stilling og I stillingen som kunde- og salgssupporter kræves det, at du kan arbejde selvstændigt og have et godt drive.
Vi har brug for kræfter, der primært kan afdække timerne 08:00 – 16:00 i hverdage. Derudover vil vi i højsæsoner og travle perioder indkalde efter behov.
Din arbejdsplads vil være på Hovedkontoret på Skærskovgårdsvej 7, 8600 Silkeborg, hvor du bliver en del af et team, der lever og ånder for kundeservice, og hvor ordene teamwork, positiv kommunikation og kundetilfredshed er nøgleord.
Vi tilbyder fleksibilitet blandt andet med mulighed for hjemmearbejdsdage, god kantineordning, sundhedssikring og andre medarbejdergoder.
Søger du jobbet, bliver du inviteret til at gennemføre en DISC profil. Du får information om dette på en seperat mail.
Lyder jobbet som noget for dig, så klik på linket og skynd dig og søg.
SPORT 24 er 100 % Danskejet, og sammensat af koncepterne: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM & BUSINESS, samt G-Sport Danmark, som håndterer Sportigan-kæden og SPORT 24 Franchise.
Skærskovgårdsvej 7 - 8600 Silkeborg - CVR: 13 82 46 06