Kontakt

ERIK arkitekter A/S, København/Odense



Charlotte Noer Helleberg

Arkitekt, Teamchef & Markedschef

2513 4748

Lars Christian Larsen

Arkitekt, Partner & Projektchef

6141 0438

3-4 bygningskonstruktører/arkitekter

ERIK arkitekter søger 3-4 arkitekter eller konstruktører med minimum 5 års projekteringserfaring 

Med mange nye, spændende projekter og rammeaftaler, søger vi 3-4 bygningskonstruktører og/eller arkitekter, som kan hjælpe med at løfte disse opgaver.

Vi søger nye kolleger, der har lyst til at tage ansvar for at lede og drive projekterne, og som er i stand til at have flere og mindre projekter i gang på samme tid. Du vil få mulighed for at udvikle dine færdigheder, både indenfor projektering, projektledelse og byggeledelse.

Projekterne spænder meget bredt, både hvad angår størrelse, entreprisesum, arbejdsmængde og indhold. Dine opgaver vil derfor også være meget forskellige, men kan være alt fra projektledelse, skitsering, projektering, udarbejde beskrivelser, koordinering med underrådgivere og andre fagdiscipliner, fagtilsyn, projektopfølgning og byggeledelse.  

Vi tilbyder

En stilling, hvor du bliver en del af ERIK-fællesskabet - og hvor du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Forskellige opgavetyper og projekter, som løses i samarbejde med eller med sparring fra dygtige kollegaer.

Fuldtidsansættelse med base på vores kontor i København eller i Odense.

Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, når der er behov for det.

En arbejdsplads med en flad struktur, hvor projektlederen og teamet har det reelle ansvar for projekterne.

Plads til debat og dialog, både om det vi er enige om, og det vi ikke er.

Vi forventer

At du har lyst til at tjekke ind i ERIK-fællesskabet, være en del af det, og løfte det ansvar, du får.

At du er uddannet bygningskonstruktør eller arkitekt og har 5 års projekteringserfaring, herunder erfaring med at projektere i Revit.

Det er et krav at du kan tale og skrive dansk.

ERIK fællesskabet 

ERIK arkitekter er et kollegialt fællesskab af mennesker, der på hver sin måde supplerer og gør hinanden bedre.  

Vores tilgang er pragmatisk og jordnær: vi har fokus på at designe det, der virker og det, der holder. Det giver kvalitet i hverdagen og er bæredygtigt – også på længere sigt.

Vi tegner til liv, og vi lærer af hinanden på tværs af fagligheder, arbejdsopgaver og landsdele. Du kan derfor sagtens opleve at arbejde sammen med en kollega fra erhverv på ét projekt og en kollega fra bolig på et andet. Vi tror på gensidig udveksling af viden, og tror på, at ved at arbejde på tværs af segmenter bliver vi bedre til det, vi laver.  

Vi har dialoger med hinanden om arkitektur - om dét, der rører os og vi har holdninger til det, vi laver. 

ERIK er landsdækkende og vores fagligheder spænder over opgaver fra Bolig, Erhverv, Læring til Sundhed, Life Science og Kultur, der udgør faglige områder, som du bliver en integreret del af. 

Alle bygninger har værdi

I ERIK mener vi, at alle bygninger har værdi - også dem, som vi normalt ikke synes om - ene og alene af den grund, at de allerede er bygget, og at der i den proces er brugt værdifulde ressourcer på at opføre dem.

I vores arbejde har vi derfor også den grundholdning, at der skal bevares så meget som muligt og nyopføres så lidt som muligt. Vi arbejder derfor med en grundig ressourcekortlægning inden vi går i gang for at sikre, at vi genbruger det der kan. Det er derfor også en  mindre del af vores opgaver, der er direkte nybyg og vi sætter en ære i, at alle opgaver er vigtige også de, arkitektonisk set, mindre prestigefyldte opgaver.

Udover en grundig ressourcekortlægning tager vores tilgang til bygninger også afsæt i vores lange og stærke tradition for at arbejde seriøst og engageret med kombinationen af arkitektur og kulturarv.

ERIK arkitekter har rødder tilbage til 1930’erne og for os begynder arbejdet altid med historien. Når vi arbejder med bygninger og steder, afkoder vi altid deres ånd, deres enkeldele og deres materialer - for at kunne bringe dem forsvarligt ind i nutiden.

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os dit CV og en kort, motiveret ansøgning.

 Ansøgningsfrist: 23.5.2025, men vi tager løbende ind til samtale og ansætter, når vi har de rette.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig! 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Charlotte Noer Helleberg (København), på chl@erik.dk eller Teamchef Lars Christian Larsen (Odense), på lcl@erik.dk

Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.