Produktchef med udbudsansvar
- vær med til at skabe et liv i bevægelse
Vil du være med til at forme fremtiden for kropsbårne hjælpemidler? Og kan du styre udbudsprocesser nøjagtigt og effektivt? Så kan det være dig, vi leder efter!
Som produktchef i Sahva får du en spændende og selvstændig rolle med ansvar for, at udbud og prisindhentninger på kompressions- og brystproteseområdet altid håndteres nøjagtigt og effektivt.
Vi tilbyder et job, hvor du får stor indflydelse på vores succes på området, på omsætningen og udviklingen af produktkategorien, så det altid matcher kundernes forventninger og markedsvilkår. Du bliver en del af vores erfarne og engageret Product Management team, som former fremtiden for kropsbårne hjælpemidler.
Din hverdag i jobbet
Du får en varieret opgaveportefølje, som overordnet fordeler sig i tre kategorier med hovedvægt på udbud og prisindhentninger for kompressions- og brystproteseområdet:
Udbudsopgaver og prisindhentninger
Udvikle produktkategorier og sortiment
Udbrede produktkendskabet i organisationen
Derudover deltager du i vurderingen af nye leverandører sammen med vores kollegaer i Indkøb, og du er med, når vi afprøver nye produkter og teknologier.
Hvem er du?
Hvad du har erfaring med, betyder mere for os end din uddannelse, og derfor kan din vej til jobbet være mange. Vi lægger mest vægt på:
For at trives i jobbet kræver det, at du har lysten og evnerne til at fordybe dig i kompliceret materiale, hvor du identificerer muligheder og vurderer risici med en stærk analytisk sans og økonomisk forståelse.
Du er god til det tværgående samarbejde og koordinerer ubesværet med forskellige faggrupper. Derudover forstår du, hvornår en opgave kræver en holdindsats, og hvornår du selv skal investere for at nå i mål.
Hvad vi tilbyder
Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads.
Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.
Er du interesseret?
Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Send dit CV hurtigst muligt og senest d. 2. juni 2025. Du må gerne vedhæfte en ansøgning, men det er ikke et krav. Vi spørger dog til din motivation, når du søger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder af Product Management, Kirsten Dyrvig på mobil 2895 2023.
Sahva A/S
Nykær 68
2605 Brøndby
Kirsten Dyrvig Jensen
Leder af Product Management
+45 2895 2023
Om Sahva
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.