Drømmer du om et job, hvor du kan bruge din passion for indkøb og koordinering til at gøre en forskel? Så er det måske dig, vi søger som indkøbskoordinator hos XL-BYG Kædekontoret i Aarhus.
Vi søger en indkøbskoordinator til produktkategorierne el-værktøj og havemaskiner. I denne stilling får du en spændende hverdag med tæt kontakt til både vores XL-PRO centre og XL-BYG centre rundt om i landet. Vores sortiment henvender sig både til professionelle og private kunder. Du følger processen hele vejen fra indkøb til afsætning og bliver en del af et lille, dedikeret team på tre personer, der udover dig, består af endnu en indkøbskoordinator og en produktchef.
Din primære opgave bliver at supportere produktchefen i det løbende arbejde med at udvikle kategorierne og understøtte XL-BYGs forretninger. Det giver dig en bred kontaktflade både internt og eksternt. Herudover vil dine opgaver blandt andet omfatte:
Om dig:
Vi forestiller os, at du sandsynligvis sidder i en lignende stilling, hvor du har fået erfaring med indkøb – og har du samtidig kendskab til detailhandel eller byggebranchen, er det kun et plus. Du er detaljeorienteret og struktureret i din tilgang til arbejdet og har blik for både helhed og nuancer. Du er ansvarsbevidst og kan eksekvere, selv når der er mange bolde i luften.
Vi ser dig som en struktureret sjæl, der ikke lader detaljerne glide, selv når tempoet er højt. Du er en mester i multitasking og bevarer kvaliteten i dit arbejde, selv når du jonglerer med mange opgaver. En god forståelse for ERP-systemer og Microsoft Office-pakken, især Excel, vil være en stor fordel i jobbet.
XL-BYGs Kædekontor er samtidig omdrejningspunkt for væsentlige aktiviteter i kædens forretninger, hvorfor en serviceminded og samarbejdsorienteret tilgang til såvel interne som eksterne samarbejdspartnere er vigtig for at få succes i stillingen.
Det får du:
Hos XL-BYG Kædekontoret bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at yde vores bedste, og hvor vi har en flad struktur og en uformel kultur. Med 60 kolleger, der alle værdsætter et godt grin og et hyggeligt arbejdsmiljø, kan du se frem til at blive en del af en organisation, hvor hjælpsomhed og samarbejde er nøgleord.
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet start den 1. august 2025. For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktchef Martin Toelberg Lüchtemeier, tlf. 2065 2908 eller MVL@XL-BYG.dk.
Arbejdsadresse: XL-BYG Kædekontor, Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand
Matcher dine kompetencer og interesser ovennævnte? Så ser vi meget frem til at modtage din ansøgning og CV, som skal sendes via linket i øverste højre hjørne.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
XL-BYG Kædekontor
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand
Danmark Midtjylland
Om os
XL-BYG Kædekontor er en lokalforankret, privatejet virksomhed med en stærk faglighed indenfor salg af byggematerialer, trælastvarer og byggemarkedsartikler.
Med 90+ forretninger og en samlet omsætning på ca. 8 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have. XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder.