Administrativ medarbejder - kursusadministration
Administrativ medarbejder - kursusadministration
Brænder du for struktur, service og administration? Har du erfaring med kursusadministration og lyst til at være en del af en dynamisk uddannelsesinstitution? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en engageret og selvstændig administrativ medarbejder, der vil få en central rolle i vores kursusadministration – med særligt fokus på AMU-området. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, kvalitet og service er i højsædet.
Arbejdsopgaver
- Kursusadministration
- Journalisering og registrering af kursister i Studie+
- Oprettelse og placering af kursusforløb og hold
- Udsendelse af indkaldelsesbreve og informationsmateriale
- Udarbejdelse og udsendelse af kursus- og eksamensbeviser
- Booking af værelser og klargøring af kursusmateriale
- Administration af omprøver og prøveresultater
- Indsigt i love og bekendtgørelser for området
Vejledning og markedsføring
- Besvarelse af henvendelser fra kursister og virksomheder
- Vejledning om VEU-godtgørelse og befordringsgodtgørelse
- Deltagelse i informationsmøder og åbent hus-arrangementer
- Ajourføring af kursusoversigt og hjemmeside i samarbejde med markedsføringsafdelingen
Indberetning og økonomi
- Fakturering til kursister, jobcentre og kommuner
- Indberetning til UVM, Danmarks Statistik og AUB
- Udarbejdelse af revisorerklæringer og stikprøvemateriale
- Prisberegning og kontraktopfølgning
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med administrativt arbejde – gerne inden for uddannelsessektoren
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik
- Har flair for IT og gerne kendskab til systemer som Studie+ og voksenuddannelse.dk
- Trives med både rutineopgaver og ad hoc-opgaver
- Er serviceminded og god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
- Engelsk i skrift og tale på brugerniveau
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egne opgaver
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsessted på afdelingen i Beder.
Ansøgningsfrist
Den 17. august 2025, samtaler forventes gennemført i uge 35.
Tiltrædelse
Den 1. oktober 2025.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef, Karin Reinholt Nielsen, tlf. 61614268, mail krn@ju.dk
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Beder
Damgårds Allé 5
8330 Beder
Danmark Midtjylland
Karin Reinholt
Om JU Århus
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus er en erhvervsskole, der udbyder uddannelser og kurser inden for hele det grønne område. Vi er ca. 100 medarbejdere. Vi uddanner landmænd, gartnere, anlægsgartnere, skov- og naturteknikere, dyrepassere og blomsterbindere fra to afdelinger tæt på Aarhus. Læs mere om alle de grønne uddannelser på www.ju.dk