Studentermedhjælpere til Sahva Ottobock Cares kompetencecenter
- vær med til at skabe et liv i bevægelse
I Sahva Ottobock Cares kompetencecenter har vi travlt med at håndtere de ordrer vores behandlere opretter, efter de har tilset vores kunder.
Derfor søger vi lige nu to studentermedhjælpere, som kan hjælpe os 1-2 dage om ugen i op til 8 timer med administrative opgaver med fokus på digital ordrebehandling - fra tilbudsfasen til faktureringsfasen.
Vi tilbyder dig erfaring med at arbejde i et professionelt kontormiljø, og 20 søde og engagerede kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig.
Interesseret?
Studerer du på en videregående uddannelse? Er du skarp til tal og IT, samt kvik på tastaturet?
Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning allerede i dag, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor det lige er dig vi skal vælge, som en af vores nye studentermedhjælpere.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kompetencecenterchef, Jannik Espersen på telefon 28 80 70 50.
Sahva A/S
Nykær 68
2605 Brøndby
Jannik Espersen
Kompetencecenterchef
+45 28 80 70 50
Om Sahva Ottobock Care
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.