I 2023 åbnede vi i Djøf dørene til vores helt eget forsikringsbrand, Djøf forsikring. Det har vi gjort med en klar vision om at vores medlemmer fortjener den bedste service og forsikringer der tilgodeser deres behov - hele livet. Vi vil skabe et forsikringsfællesskab, hvor vi binder pris og fordele sammen og hvor overskud kommer medlemmerne til gavn. Djøf forsikring er nemlig ejet af Djøf-medlemmerne og har som det centrale omdrejningspunkt at tænke forsikring på en værdibaseret måde, som binder pris og fordele sammen.
Vi søger derfor nu en engageret, energisk og ambitiøs kollega - til vores forsikringsteam i Djøf forsikring. Sammen skal vi skabe de bedste medlemsoplevelser og når du taler med vores medlemmer, repræsenterer du ikke bare Djøf forsikring, men hele Djøf. Derfor er det vigtigt at du er kommunikativt stærk og kan identificere dig med vores brand og stå inde for det vi rådgiver om.
Sådan ser din hverdag ud i Djøf forsikring
Du vil blive en del af Djøfs forsikringsteam og få ansvaret for nysalg og opsalg af forsikringer til vores medlemmer. Vores omdrejningspunkt er vores medlemmer og som forsikringsrådgiver hos Djøf, er det derfor evnen til at lytte og på den baggrund udarbejde de bedste forsikringsløsninger der driver dig. Din kerneopgave bliver at kontakte vores eksisterende og potentielle medlemmer og gennem grundig behovsafdækning tilbyde forsikringer målrettet det enkelte medlem. Telefonen er dit vigtigste redskab og du skal kunne tage ansvar for din egen succes og motiveres af at bygge videre på Djøf forsikring-brandet.
Hvad forventer vi af dig?
Dine arbejdsopgaver?
Sammen med dine kollegaer løfter du blandt andet disse opgaver:
Vi kan tilbyde dig
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Stillingen er fuld tid med 37 timer om ugen inkl. frokostpause og start snarest muligt.
Din arbejdsplads vil være i Djøf på Nørreport i København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Lyder det som et match?
Er du allerede overbevist, sender du din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden.
Har du spørgsmål eller er du endnu ikke helt sikker, er du velkommen til at kontakte Forsikringschef Philip Flou på pfj@djoef.dk. Eller på telefon 33959768
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest onsdag den 27. august 2025.
Vi forventer at holde første samtaler den 1. og 2. september, med efterfølgende testforløb 3. til 11. september og anden samtaler den 15. -16. september.
I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade oplysninger som navn, køn, alder eller billede i dit CV og ansøgning.
110.000 samfundsvidenskabelige akademikere og studerende har valgt at være medlemmer af Djøf. De arbejder som ledere og medarbejdere i den private og offentlige sektor i både ind- og udland. Som ansat i Djøf sikrer du sammen med engagerede kollegaer de bedste vilkår for, at medlemmerne kan udfolde deres potentiale i både studie- og arbejdsliv. Djøf oplever et stigende medlemstal og høj tilfredshed med vores rådgivning og aktiviteter. Sammen med medlemmerne arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste. I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.