Supply Chain koordinator til Sahvas hovedkontor i Brøndby

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Drømmer du om en selvstændig rolle, hvor du får indflydelse på udvikling og optimering af processer? Og trives du med mange kontaktpunkter på tværs af organisationen? Så er du måske vores nye Supply Chain koordinator!  

 

Som Supply Chain koordinator i Sahva Ottobock Care får du indflydelse på at videreudvikle, optimere og implementere processer, så vi opnår det bedste vareflow fra indkøb til slutbruger. Du får kontakt med kollegaer på tværs af organisationen, når du arbejder engageret for, at vi hele tiden har de mest optimale lagerbeholdninger centralt og decentralt. 

 

Vi tilbyder et job i en mindre indkøbsafdeling, hvor vi har en afslappet og tillidsfuld omgangsform med hinanden. Vi har hverken KPI’er eller lange tavlemøder, men har en professionel tilgang til opgaven, hvor vi taler om tingene og finder løsninger, så vi kan levere gode resultater til forretningen hver dag. 

 

Din hverdag i jobbet

Dine opgaver varierer afhængig af afdelingens øvrige projekter, men vil særligt koncentrere sig om: 

 

  • at udvikle og vedligeholde lageromsætningsrapporter, indkøbs- og leveringsstatistikker og følge op på leverancer hver uge
  • at oprette, optimere og vedligeholde varestruktur og stamdata 
  • at bygge analyseværktøjer til Sahvas ledelse. 

Ud over det deltager du i tværfaglige projekter og bidrager aktivt til udvikling af processer, der optimerer vores Supply Chain og derved sikrer en effektiv drift med hurtigst mulig levering til slutbrugeren. 

 

Hvem er du? 

Vi leder efter dig, der: 

 

  • har afsluttet en relevant, praksisorienteret uddannelse inden for Supply Chain fx som handelsassistent med speciale i logistik, indkøb eller tilsvarende
  • har erfaring fra en lignende rolle gerne i en mindre virksomhed og meget gerne i en produktionsvirksomhed 
  • er ekspert i Excel og kan du også Power BI er det en fordel, men ikke et krav
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk. 

 

Som person er du analytisk anlagt og gennemskuer let komplekse sammenhænge og identificerer muligheder for at arbejde mere enkelt eller effektivt. Du trives godt i en selvstændig funktion, hvor du selv planlægger dine opgaver og er god til at inddrage og koordinere med dine kollegaer for at finde de bedste løsninger. 

 

Hvad vi tilbyder

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads. 


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med vores medarbejdere, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale. 

 

Er du interesseret?

Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send os dit CV senest d. 31. august 2025. 

 

Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.  

 

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte indkøbschef, Anne Blaabjerg på mobil 28 60 28 89.  


Kontakt os

Sahva Ottobock Care
Nykær 68
2605 Brøndby

Anne Blaabjerg

Indkøbschef

+45 28 60 28 89

Ansøg her
{"street":"Nykær 68","city":"Brøndby","state":null,"zip_code":"2605","country":null,"latitude":"55.6692154","longitude":"12.4385194"}