Teamleder til møntafdeling

Teamleder til møntafdelingen i vores kontantcenter – Loomis Taastrup

Har du erfaring med ledelse og teknisk baggrund? Motiveres du af at udvikle medarbejdere, optimere produktion og skabe resultater i et team? Så er du måske vores nye teamleder til møntafdelingen i Loomis Danmark.

Da vores nuværende Teamleder har valgt at det er tid til pension, søger vi en engageret og struktureret Teamleder, som skal stå i spidsen for et team på syv medarbejdere i vores møntafdeling i Cash Management Service (CMS). Du bliver ansvarlig for at planlægge og sikre den daglige produktion, samtidig med at du deltager aktivt i driften. Møntafdelingen varetager bl.a. optælling af mønt, kvalitetskontrol, pakning og lagerstyring. 

Da vi dagligt håndterer store værdier, er sikkerhed, integritet og kvalitet altafgørende. Stillingen er en nøglefunktion i vores virksomhed, med tæt kontakt til både interne afdelinger samt eksterne kunder og leverandører. Du vil referere direkte til Head of CMS, og arbejdspladsen er beliggende i Taastrup.


Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og koordinering af den daglige produktion
  • Personaleledelse, udvikling og motivation af medarbejdere
  • Deltagelse i alle afdelingens processer efter behov, samt optimering af produktionen
  • Fokus på effektivisering, vedligehold og teknisk udvikling
  • Implementering af ny teknologi og forbedringsinitiativer
  • Tæt samarbejde med øvrige afdelinger, kunder og leverandører

Vi tilbyder:

  • En central rolle i en global virksomhed i vækst
  • Daglig ledelse af dygtige og erfarne medarbejdere
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på afdelingen
  • Gode arbejdsforhold og konkurrencedygtig løn
  • Arbejdstid mandag til fredag mellem 07.00 og 16.00
  • En fleksibel og tillidsbaseret arbejdsplads

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som teamleder, gerne i en produktions- eller teknisk afdeling
  • Har en teknisk baggrund – fx mekanik, automation, produktion e.l.
  • Arbejder struktureret og kan træffe beslutninger selvstændigt
  • Har lyst til at udvikle medarbejdere og sikre et godt arbejdsmiljø
  • Er serviceminded, engageret og løsningsorienteret
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart og tydeligt – både på dansk og engelsk
  • Er nysgerrig på ny teknologi og forbedringer inden for betalingsløsninger og kontanthåndtering
  • Samt ikke mindst et godt humør

Om dig:

Vi ser gerne, at du er en positiv og udadvendt person, der brænder for at skabe resultater gennem mennesker. Du trives i et miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og sikkerhed, og du tager ansvar for, at afdelingen når sine mål – både teknisk og menneskeligt.


Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest 27. september 2025 Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Andersen på mail gitte.andersen@lommis.com eller telefon 41554999.

Søg stillingen her

Her er vi placeret

Loomis Danmark
Litauen Allé 1
2630 Taastrup
Danmark Hovedstaden

{"street":"Litauen Allé 1","city":"Taastrup","state":"Hovedstaden","zip_code":"2630","country":"Danmark","latitude":"55.6351433","longitude":"12.242494"}


Hvem er vi
Loomis Danmark er en ledende sikkerhedskoncern, der tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering, samt digitale betalingsløsninger via Loomis-Pay.


Vi har en Vision om at være den ubestridte specialist og foretrukne leverandør inden for vores branche, og vores værdier er fællesnævneren for den måde vi arbejder, tænker og handler:


People

Vi er engagerede i arbejdet med at udvikle kvalitetsbevidste mennesker, og vi behandler alle med respekt.


Service
Vi stræber efter den højeste kvalitet, fornyelse og værdi og at overgå kundernes forventninger.


Integrity
Vi arbejder ærligt og nærværende og med høje normer.

Vores holdninger og værdier reflekteres direkte i den service vi yder, og sikre at vi konstant leverer samme gode oplevelse for vores kunder og medarbejdere, samtidig med at vi tilstræber at være den bedste udbyder samt arbejdsplads indenfor vores felt.

Loomis Danmark A/S
Loomis Danmark er førende udbyder og specialist inden for værditransport og værdihåndtering, herunder at beskytte, transportere og håndtere kontanter samt andre værdier for vores kunder.
Vi er i konstant udvikling og med vores nye forretningsområde LOOMIS PAY, tilbyder vi en komplet række af integrerede betalingsløsninger, som dækker alle kendte digitale betalingsformer, som kort- og mobilbetalinger, samt alt inden for kassesystemer og selvfølgelig kontanthåndtering.


Loomis Danmark er en del af den internationale koncern Loomis AB, med 400 afdelingskontorer fordelt på mere end 22 lande i Europa, USA og Sydamerika. I Loomis Danmark er vi ca. 250 medarbejdere, fordelt på vores 2 lokationer i hhv. Høje Taastrup i København og Brabrand ved Aarhus.


Ansættelse hos Loomis Danmark
Ansættelse i Loomis Danmark er bl.a. betinget af, at du ved ansættelse, samt under hele ansættelsesforholdet:
- Har ren straffeattest.

- Ikke er registreret i RKI.

- Kan sikkerhedsgodkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.


I henhold til lovgivningen om beskyttelse af persondata, beder vi dig venligst undlade personfølsomme oplysninger i din ansøgning.

Personfølsomme oplysninger er: Oplysninger om race, etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, fagforening, helbreds- og seksuelle forhold, biometriske og genetiske data samt strafbare forhold og CPR.nr.