Studentermedhjælper til Sikkerhedsafdelingen i Parken

Vil du have et studiejob med ansvar, afvekslende opgaver og en central rolle i Danmarks nationalarena? 

Vi søger en engageret og selvstændig studentermedhjælper til Sikkerhedsafdelingen i Parken.

Om stillingen
Du bliver en del af et lille, dedikeret team med en sikkerhedschef og to Safety & Security Managers. Vi arbejder tæt sammen om at sikre en tryg og professionel afvikling af kampe, koncerter og andre store events i Parken.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 12 timer om ugen, fordelt på 2-3 hverdage, med mulighed for ekstra timer ved kamp- og koncertdage. Vi forventer, at du kan se dig selv i stillingen i minimum 2 år.


Dine arbejdsopgaver
Opgaverne vil være alsidige og kan bl.a. omfatte:

  • Bistand til klargøring af kamp- og eventafvikling
  • Praktiske opgaver og forefaldende arbejde i og omkring stadion
  • Håndtering af processer omkring fysisk sikkerhed i Parken
  • Udarbejdelse af videodokumentation fra Parkens kontrolcentral
  • Efterbehandling og logføring af kamp- og eventafvikling
  • Arbejde med akkrediteringssystemer og adgangskontrol
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med den daglige drift


Din profil
Vi leder efter en ansvarlig og selvkørende person, der:

  • Er i gang med en videregående uddannelse og ønsker et studiejob i mindst 2 år
  • Har god fysisk form og kan færdes på Parkens mange trapper uden problemer
  • Er fortrolig med IT-systemer og hurtig til at lære nye programmer
  • Arbejder struktureret, pålideligt og med blik for detaljer
  • Det er et krav, at du kan tale fyldende dansk

Vi tilbyder

  • Et spændende studiejob i Danmarks Nationalarena
  • Varierede arbejdsopgaver med både ansvar og læring
  • Mulighed for at få ekstra timer ved store events
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og en uformel tone


Ansættelsesvilkår

Arbejdet er alsidigt og foregår både på hverdage, i weekender og om aftenen.
Du har fast arbejdsplads hos F.C. København i Parken på adressen Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København Ø.

Der er krav om, at du har ren straffeattest og kan bestå DBU´s kontrollør-uddannelse, der en forudsætning for at kunne løse nogle opgaver om håndtering af videoovervågningen.


Ansøgning og tiltrædelse
Tiltrædelse snarest muligt. Vi gennemfører løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage.


Kontaktperson
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sikkerhedschef Rami Ezzeddine på e-mail raez@fck.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via ’Ansøg her-knappen’, vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Ansøg her
Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

F.C. København
Per Henrik Lings Alle 2
2100 København Ø
Danmark Hovedstaden

Rami Ezzeddine

{"street":"Per Henrik Lings Alle 2","city":"København Ø","state":"Hovedstaden","zip_code":"2100","country":"Danmark","latitude":"55.702299","longitude":"12.5715559"}