Forretningsudvikler til DGI Byen

Forretningsudvikler til DGI Byen med fokus på udvikling af værdiskabende partnerskaber, fundraising og projektsalg 


Er du en erfaren forretningsudvikler og falder det dig naturligt at etablere værdiskabende relationer og vil du gøre en forskel for Københavnernes sundhed og livskvalitet? Så er det lige dig vi søger. 


Om stillingen 

Med denne nyoprettede stilling får du mulighed for at sætte dit eget præg og være med til at opbygge noget fra bunden. Du skal etablere nye og samtidig styrke eksisterende relationer og indgåede aftaler, der understøtter DGI Byens overordnede formål. Mange af de relationer, du skal arbejde med, vil være helt nye, hvilket kræver opsøgende indsats og skabelse af partnerskaber fra bunden. 


Dine opgaver vil være varierede, men dit fokus vil være at medvirke til at udvikle BtC divisionens partnerskabsmodel og omsætte modellen til daglig praksis, eksekvering og evaluering.

 

Du vil få direkte reference Business Development Manager, BtC og vil indgå som en del af BtC divisionen i DGI Byen. 


Dine ansvarsområder: 

  • Ansvarlig for opbygning og udvikling af partnerskaber ud fra vores partnerskabsstrategi og projektsalg inden for events, foredrag, festivaler, messer og lignede 
  • Identificere fonde, puljer og andre relevante donorer til specifikke indsatser 
  • Skrive ansøgninger, pitches og projektbeskrivelser til fonde og offentlige puljer, samt evt. EU 
  • Identificere og opdyrke muligheder for potentielle samarbejder inden for det vi kalder ”Sundhedstrekanten” (fysisk, mental, social sundhed) 
  • Forhandle fordelagtige partnerskabsaftaler, der skaber gensidig værdi for DGI Byens BtC division og samarbejdspartnere i samarbejde med Head of Events 
  • Udarbejde kontrakter i samarbejde med Business Development Manager, BtC  
  • Sikre korrekt implementering og opfølgning på indgåede aftaler 
  • Planlægge og koordinere partnerskabsprojekter fra idéfase til gennemførelse, herunder tidsplaner, budgetter og ressourcer i samarbejde med hele eventteamet 
  • Ansvarlig for at overvåge, evaluere og rapportere på resultaterne af samarbejdsaftalerne til Business Development Manager, BtC 
  • Der kan forekomme Ad-hoc eventkoordinering i tæt samarbejde med leder og projektlederne i BtC-event-teamet 


Faglige kompetencer: 

  • Relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau indenfor økonomi, procurement, sundhed, marketing, event management eller lignende. 
  • Minimum 5-8 års dokumenteret erfaring med udvikling, forhandling og aftaleindgåelse af partnerskaber, projektledelse og/eller opsøgende salg omkring events og produktudvikling 
  • Du har stærke skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk 
  • Superbruger i Excel og Powerpoint 
  • Stærke evner og god værktøjskasse inden for udvikling af strategiske partnerskaber 
  • Stærke samarbejdsevner og forhandlingsevner 
  • Kendskab til fondslandskabet og gerne til offentlige puljer 
  • Stærk i stakeholder management 
  • Kreativ og strategisk i opgaveløsningen med fokus på målgrupper 
  • Fleksibel og evner at tilpasse sig nye trends 
  • Erfaring inden for bevægelse, sport, velvære eller oplevelser er en fordel 


Personlige kompetencer: 

  • Proaktiv og resultatorienteret 
  • Interesse og viden inden for sundhed, trivsel og bevægelse 
  • Du besidder overblik og evne til at arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for dine opgaver 
  • Du kommunikerer klart og overbevisende, både skriftligt og ved mundtlige præsentationer 
  • Du har en naturlig evne til at opbygge og vedligeholde relationer 
  • Stærke forhandlingsevner og formår at lukke aftaler, der skaber værdi for begge parter 
  • Du kan håndtere flere opgaver samtidigt og overholde deadlines 
  • Kreativt tænkende og evner at udvikle innovative løsninger 
  • Teamplayer med stærke samarbejdsevner i en til tider kompleks organisation 


Vi tilbyder 

En enestående mulighed for at være med til at gøre en forskel for københavnerne og give DGI Byen en stemme inden for sundhed og livskvalitet. En energisk arbejdsplads med et stærkt formål, hvor der er et unikt fællesskab blandt kollegerne, og hvor relationer og partnerskaber er vigtige. 

Du bliver en del af en spændende transformation, hvor sundhed og livskvalitet er i fokus. Det betyder, at vi skal ”walk the talk”, og at du selvfølgelig opfordres til at bruge alle DGI Byens faciliteter. 

Endelig er der masser af plads til, at du kan udfolde dine kompetencer i et lærende miljø i fællesskab med afdelingens øvrige tre kollegaer.  


Ansøgning 

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om DGI Byen, så er du velkommen til at kontakte Business Development Manager, BtC Line Charlotte Christensen på 3155 4004 eller alternativt People & Culture på job@dgibyen.dk. 

Vi afholder løbende samtaler og lukker for stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning og CV allerede i dag. 

Vi behandler og besvarer kun ansøgninger, der er sendt via ansøgningsknappen. 

Ansættelse ønskes snarest muligt.  

 

Om DGI Byen  

DGI Byen er et samfundsnyttigt samlingspunkt for København – et sted hvor foreninger, virksomheder og besøgende mødes om bevægelse, fællesskab og oplevelser.   

Siden 1995 har vi arbejdet for børn og unges trivsel, og hvert år er vi værter for over 1 million gæster. Som gæst i DGI Byen bidrager du til at skabe flere og bedre tilbud til Københavns børn, unge og voksne. Sammen sætter vi byen i bevægelse – fysisk, mentalt og socialt – og giver overskuddet tilbage til fællesskabet. 

DGI Byen er et sted fuld af liv, hvor kreativitet, nysgerrighed og samarbejde er i centrum. 

Vi skaber rammer for sundhed, samvær og stærke sociale formål – hver dag. 

Sammen bevæger vi os for fremtiden. 

 

DGI Byen – Altid i Bevægelse 

Ansøg her
Ansøg her

Kontaktinformation

DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V.

Line Charlotte Christensen

Business Development Manager, BtC

31554004

People & Culture