Internal Audit Specialist 

Vil du være med til at sikre stærke interne kontroller i en specialiseret finansiel virksomhed – og samtidig udvikle og digitalisere måden, vi arbejder på? Hos Danmarks Skibskredit søger vi en dedikeret Internal Control Specialist, der både kan varetage de klassiske kontrolopgaver og har mod på at videreudvikle funktionen. 

Om jobbet 
I rollen får du ansvaret for at sikre, at vi har de rette tidssvarende kontroller på plads, og at de fungerer i praksis. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ekstern revision om en risikobaseret tilrettelæggelse af kontrolarbejdet, samt afrapportering og opfølgning. Samtidigt får du frihed til at udfordre, om vi gør tingene på den rigtige måde. Du bliver en nøglespiller i at udvikle smartere løsninger. Du vil også have en vigtig rolle at spille i forbindelse med regnskabsaflæggelse og leverancer til revisionsudvalget. I det daglige vil du referere direkte til vores CFO.  

Derudover vil dine arbejdsopgaver være at: 

  • Udarbejde risikovurderinger på basis af kontrolarbejdet som rapporteres til ledelsen og revisionsudvalget i tæt samarbejde med ekstern revision
  • Sikre kvaliteten af vores finansielle information i års- og halvårsrapporterne 
  • Overvåge at brugerrettigheder i vores kernesystemer styres hensigtsmæssigt 
  • Udvikle og digitalisere kontrolprocesser, så dit arbejder bliver mest muligt effektivt 
  • Gennemføre ad hoc analyser og undersøgelser, når noget kræver ekstra opmærksomhed 

Hvem er du?   
Vi forestiller os, at du har en baggrund som revisor eller erfaring fra en finansiel kontrolfunktion, compliance eller lignende i den finansielle sektor. Du har forståelse for regnskab, sans for detaljer og systematik, og lyst til at udfordre og udvikle. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med revision, interne kontroller eller compliance fra finanssektoren
  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik i komplekse problemstillinger
  • Tør udfordre eksisterende processer og bidrage til forbedringer 
  • Har modet til at stille spørgsmål, når noget kan gøres smartere 
  • Har en konstruktiv tilgang til at skabe forbedringer, hvor du finder mulighed 
  • Har flair for og interesse i digitalisering og automatisering 
  • Trives med frihed under ansvar og kan drive dit eget arbejde fremad 
  • Har stærke kommunikative evner i skrift og tale, på både dansk og engelsk 

Vi tilbyder 
Hos Danmarks Skibskredit bliver du en del af en mindre, specialiseret finansiel virksomhed med stor betydning for den maritime sektor. Vi har korte beslutningsveje, høj grad af tillid og en kultur præget af ordentlighed og samarbejde. Hos os får du:

  • Stor selvstændighed og indflydelse i dit arbejde 
  • Et stærkt fagligt miljø og tæt samarbejde med ledelse og revision 
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på funktionen og udvikle nye løsninger 
  • Frihed under ansvar med plads til både faglig fordybelse og nysgerrige idéer 
  • Attraktive personalegoder og sociale arrangementer 
  • Et nyt domicil på Langebrogade 5 i København  

Interesseret? 
Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og modtager ansøgninger frem til 12. oktober. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 
Camilla Ronja Fullerton, Head of Human Resources – 33 74 10 97
/ cfu@skibskredit.dk
 

Om os 
Danmarks Skibskredit har siden 1961 ydet lån til den maritime sektor. Vi er højt specialiseret inden for skibsfinansiering og finansierer i dag over 500 skibe for vores kunder globalt. Vi arbejder for at understøtte den globale shippingindustris grønne omstilling og bidrager årligt med 15 % af vores overskud til Den Danske Maritime Fond. 

Du bliver en del af en virksomhedskultur, der tager langsigtede beslutninger og lægger vægt på troværdighed, ordentlighed og et højt fagligt niveau. Vores arbejdsmiljø er ambitiøst og uformelt, og et godt samarbejde på tværs af organisationen sikrer en stærk opgaveløsning. Vi bestræber os på at give alle de samme muligheder og tror på, at forskellige baggrunde sammen skaber stærkere resultater.

Læs mere om os: skibskredit.dk eller udforsk vores karriereside: skibskredit.dk/about/career/ 

Søg stilling

Kontaktinformationer

Danmarks Skibskredit A/S
Langebrogade 5
1411 København K

Manon Elb