Servicekoordinator til Sahva i Kolding

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

 

Stortrives du i en alsidig hverdag med mange kontaktpunkter? Har du sans for logistik, og er service en del af dit DNA? Så er du måske vores nye servicekoordinator! 

 

Som servicekoordinator i Sahva er du et vigtigt led i kæden, der får den daglige drift i klinikken til at glide med en venlig betjening af vores kunder og et effektivt vareflow, der gør hverdagen lettere for vores behandlere. 

 

Du bliver en del af et udadvendt og engageret team med mange fagligheder, der mødes i et stærkt fællesskab, og hvor hjælpsomme kollegaer glæder sig til at tage imod dig. 

 

Din hverdag i jobbet:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen (ekskl. frokost). Du får fast arbejdssted på vores klinik i Kolding men skal være indstillet på fra tid til anden at skulle køre til Esbjerg og Sønderborg for at vikariere ved ferie og sygdom. Sammen med klinikkens anden servicekoordinator går din dag primært med at: 

 

  • give vores kunder en god oplevelse ved ankomst og indtjekning i klinikken, passe receptionen og generelt sørge for at klinikken er pæn og ryddelig
  • modtage og sende varer, styre lageret, følge op på produkter og pakker produkter til behandlernes konsultationer og lave mindre varebestillinger 
  • betjene kunder, kommuner, sygehuse på telefon og e-mail, booke eller ombooke kunder ved sygdom mv.  
  • hjælpe behandlerne med at samle op på dagens arbejde og styre deres kalender efter behov samt scanne og journalisere bevillinger og andre dokumenter. 

Derudover samarbejder du med vores kompetencecentre i København, så kundens ordre behandles så effektivt som muligt fra bestilling til levering. 

 

Hvem er du?

Din vej til jobbet kan være mange, men vi forestiller os: 

 

  • at du har rigtig god erfaring med kundeservice og varehåndtering fra detailbranchen eller et andet servicefag.   
  • at du er vant til at bruge IT i din nuværende funktion, og hvis du har erfaring med et eller flere ERP-systemer i forvejen, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.  

Som person er du udadvendt og serviceminded og trives bedst, når du føler, at du yder en super service til kunder både personligt og telefonisk. Du går løsningsorienteret til værks og får energi af at jonglere både små og store opgaver hver dag. 

 

Som nævnt kan det ske, at du skal afløse en servicekoordinator på klinikkerne i Esbjerg og Sønderborg. Det er derfor et krav, at du har kørekort og evt. mulighed for at stille egen bil til rådighed. Kørsel i egen bil godtgøres efter statens kørselstakster. 

 

Vi tilbyder

Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.


Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads.


Vores ledere har løbende dialog via 1:1-samtaler med deres ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale. 

 

Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send dit CV hurtigst muligt og senest den 24. oktober 2025. Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men vi spørger til din motivation, når du søger i vores rekrutteringssystem.  

 

Vi gør opmærksom på, at annoncen bliver lukket, når vi har fundet de rette kandidater. 

 

Har du spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte klinikchef Lise Wraae Silberling på telefon 28 75 87 13.

Kontakt os

Sahva Ottobock Care
Ellehammersvej 3B
6000 Kolding

Lise Wraae Silberling

Klinikchef

+45 28 75 87 13

Ansøg her
{"street":"Ellehammersvej 3B","city":"Kolding","state":null,"zip_code":"6000","country":null,"latitude":"55.5092149","longitude":"9.4568709"}