Klimaskovfonden søger dygtig projektudvikler til etablering af nye skove
Vil du være med til at skabe ny sammenhængende skov og natur og engagere danskerne i Danmarks vigtige klimamål? Er du en proaktiv projektleder, og vil du sammen med dygtige kollegaer være med til at udvikle og etablere nye skovejendomme og forvalte Klimaskovfondens projekter, så de skaber konkrete resultater, der bidrager til den grønne arealomlægning? Så har Klimaskovfonden en ny spændende stilling, der måske er noget for dig.
Om Klimaskovfonden
Den Danske Klimaskovfond understøtter Danmarks klimamål og arbejder for at øge Danmarks skovareal og bidrage til den grønne omstilling. Klimaskovfondens skov- og lavbundsprojekter finansieres af virksomheder, privatpersoner, fonde og andre bidragydere. Som en vigtig del af indsatsen køber vi landbrugsejendomme, omdanner dem til bæredygtige skovejendomme og videresælger dem med henblik på at skabe mere skov, natur, biodiversitet og CO₂-binding. Vi er et lille effektivt sekretariat på ca. 14 personer.
Stillingen
Vi søger en engageret og resultatorienteret projektudvikler, der vil være med til at drive vores indkøb af landbrugsejendomme og sikre en effektiv omdannelse af disse til skov- og naturejendomme. Målet med indsatsen er at bidrage til at skabe større sammenhængende skov- og naturområder i Danmark. Du vil være en central spiller i hele processen – fra identifikation og køb af ejendomme, over planlægning og ikke mindst gennemførelse af skovrejsning, til videresalg til nye ejere. Du bliver en del af et engageret team med solid faglighed inden for skov- og naturforvaltning, hvor samarbejde og videndeling er centralt. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde tværfagligt og bidrager aktivt til fælles løsninger – fx ved at bringe dine perspektiver i spil inden for kommunikation, markedsføring og økonomi – så vi sammen sikrer, at projekterne lever op til Klimaskovfondens Standard for Bidrag til den Danske Klimaindsats.
Dine primære opgaver vil være at:
Vi lægger særligt vægt på at du:
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være som skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, biolog, landinspektør, jordbrugskandidat eller tilsvarende. Du har mindst fem års erfaring med den praktiske realisering af skovrejsningsprojekter, og du brænder for skov, natur og bæredygtig arealforvaltning, hvor din faglighed virkelig kommer til sin ret. Samtidig trives du med at have ansvar for en bred portefølje af opgaver i en mindre organisation, hvor din indsats gør en forskel.
Vi tilbyder:
Her får du chancen for at arbejde i en spændende og meningsfuld rolle med direkte indflydelse på Danmarks grønne fremtid. Du bliver en del af et dynamisk og engageret team i en organisation, der vægter handlekraft og resultater højt, samtidig med at du får gode muligheder for faglig udvikling og fleksible arbejdsforhold.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Stillingen er på fuld tid.
Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest muligt.
Klimaskovfondens sekretariat ligger naturskønt ved Roskilde Fjord.
Yderligere oplysninger
Samtaler forventes afholdt i uge 46-47
Ansøg senest den 4. november ved at trykke på ”søg nu”. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Teamleder, Mikael Kirkebæk på 2440 6801 | mik@klimaskovfonden.dk. Alle ansøgninger og tilsendte bilag behandles fortroligt.
Læs mere om Den danske Klimaskovfond her:
I Danmark har vi sat ambitiøse mål for at reducere CO2 og dem bidrager Klimaskovfonden til at nå. Det gør vi gennem klimaprojekter i Danmark, hvor vi bruger naturens egne metoder til at reducere udledning af, samt opfange og lagre CO2. Helt konkret støtter vi, med finansiering fra virksomheder og private bidragydere, projekter, hvor vi rejser ny skov og udtager kulstofrige lavbundsarealer, som omdannes til natur- og vådområder. Det er til gavn for klimaet og til glæde for dem, der bor i nærheden.
Den Danske Klimaskovfond
Toftebakken 9
4000 Roskilde
Danmark Sjælland