Kontakt

ERIK arkitekter A/S, Odense



Lars Christian Larsen

Arkitekt, Partner & Projektchef

6141 0438

Lars Christian Larsen

Arkitekt, Partner & Projektchef

6141 0438

Bygningskonstruktør med minimum 5 års erfaring

ERIK arkitekter søger erfaren projekterende bygningskonstruktør med minimum 5 års erhvervserfaring

Vi søger en ny kollega med solid erfaring inden for projektering. Du brænder for det tekniske og detaljerede arbejde med projekterne – og trives med at have styr på tegninger, beskrivelser og koordinering gennem hele processen. Du har lyst til at tage ansvar for at lede og drive projekterne og er i stand til at have flere, mindre projekter i gang på samme tid. 

Projekterne spænder vidt i størrelse, kompleksitet og indhold. Opgaverne vil derfor variere, men kan omfatte alt fra projektering i Revit, udarbejdelse af beskrivelse, koordinering med underrådgivere og andre fagdiscipliner, til projektopfølgning og byggeledelse.


Vi tilbyder

En stilling, hvor du bliver en del af ERIK fællesskabet - og hvor du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Varierede opgaver og projekter i tæt samarbejde med engagerede kollegaer.

Fuldtidsansættelse med base på vores kontor i Odense.

Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, når der er behov.

En arbejdsplads med en flad struktur, hvor projektlederen og teamet har det reelle ansvar for projekterne.

En kultur med plads til debat og dialog - både om det, vi er enige i, og det vi ikke er.


Vi forventer

At du har lyst til at tjekke ind i ERIK fællesskabet, være en del af det, og løfte det ansvar, du får.

At du er uddannet bygningskonstruktør, gerne med håndværkerbaggrund.

Minimum 5 års erfaring med projektering, herunder erfaring med Revit.

At du er byggeteknisk velfunderet og arbejder struktureret og selvstændigt.

At du taler og skriver flydende dansk.


Vi drømmer om

At du har erfaring med udførelse, projektledelse og projekter i flere skalaer.


ERIK fællesskabet 

ERIK arkitekter tegner til liv. 

Vi er et kollegialt fællesskab af mennesker på tværs af landsdele, som samarbejder og lærer af hinanden på tværs af fagligheder, arbejdsopgaver og landsdele. Vi har dialoger med hinanden om arkitektur - om dét, der rører os og vi har holdninger til dét, vi laver. 

ERIK er landsdækkende og vores fagligheder spænder over opgaver fra Bolig, Erhverv, Læring til Sundhed, Life Science og Kultur, der udgør faglige områder, som du bliver en integreret del af. 


Alle bygninger har værdi

I ERIK mener vi, at alle bygninger har værdi - også dem, som vi normalt ikke synes om - ene og alene af den grund at de allerede er bygget og at der, i den proces, er brugt værdifulde ressourcer på at opføre dem. 

I vores arbejde har vi derfor den grundholdning, at der skal bevares så meget som muligt og nyopføres så lidt som muligt. Vi arbejder med en grundig ressourcekortlægning inden vi går i gang, for at sikre at vi genbruger det der kan. Det er en relativ mindre del af vores opgaver, der er direkte nybyg. Vi sætter en ære i, at alle opgaver er vigtige, også de opgaver der traditionelt set har været mindre arkitektonisk profilerede. 

Udover en grundig ressourcekortlægning tager vores tilgang til bygninger også afsæt i vores lange og stærke tradition for at arbejde seriøst og engageret med kombinationen af arkitektur og kulturarv. 

ERIK arkitekter har rødder tilbage til 1930’erne og for os begynder arbejdet altid med historien. Når vi arbejder med bygninger og steder, afkoder vi altid deres ånd, deres enkeldele og deres materialer - for at kunne bringe dem forsvarligt ind i nutiden. 


Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os dit CV og en kort, motiveret ansøgning.

Ansøgningsfrist: 31.12.2025. Vi tager løbende ind til samtale og ansætter, når vi har den rette.

Ansættelse hurtigst muligt. 

Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamchef Lars Christian Larsen (Odense), på lcl@erik.dk

Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.