Studentermedhjælper til digital markedsføring
- vær med til at skabe et liv i bevægelse
Har du et digitalt mindset, gode analytiske evner og lyst til at få praktisk erfaring med markedsføring? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Sahva Ottobock Care!
Vi søger en engageret studerende, der vil være med til at styrke vores digitale tilstedeværelse. Du bliver en del af et mindre marketingteam, hvor du får mulighed for at arbejde med alt fra sociale medier og weboptimering til dataanalyse og grafiske opgaver.
Vi tilbyder dig et et fleksibelt studiejob på 10-15 timer om ugen – med mulighed for flere timer. Du får en høj grad af frihed til at tilpasse arbejdstiden efter undervisning og eksamener. Derudover tilbyder vi dig en central rolle i udviklingen af vores digitale markedsføring inden for kerneområder som proteser, ortoser, kompression, indlæg og ortopædisk fodtøj.
Din hverdag i jobbet
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
Hvad vi tilbyder
Hos Sahva bliver du en del af et fagligt højt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig, resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.
Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. For at skabe et sundt arbejdsmiljø er Sahva en røgfri arbejdsplads.
Vores ledere arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienteret ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.
Interesseret?
Kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet? Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning senest 12/12-2025.
Vi behandler ansøgninger løbende og fjerner annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Anne-Louise Randolph på alr@sahva.dk.
Sahva Ottobock Care
Nykær 68
2605 Brøndby
Om Sahva Ottobock Care
Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 30 klinikker fordelt over hele landet, hvor vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.
Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 150 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.
Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.
Sahva er en del af Ottobock, en global tysk virksomhed med mere end 9.500 medarbejdere. Ottobock sælger bl.a. proteser, ortoser og andre hjælpemidler.
Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711.