Kontakt

ERIK arkitekter A/S, København



Charlotte Noer Helleberg

Arkitekt, Teamchef & Markedschef

+4525134748

Sebastian Morten Soelberg

1-2 erfarne projekteringsledere til det almene marked

ERIK arkitekter søger en (eller to) erfarne projekteringsledere med hjertet solidt plantet i den almene boligsektor

Vi har travlt – på den gode måde. Med flere rammeaftaler, helhedsplaner og renoveringssager på tegnebordet søger vi en eller flere erfarne projekteringsledere, som kender den almene virkelighed indgående og kan holde både faglighed, processer og mennesker sammen.

Hos ERIK arbejder vi ikke bare med almene boliger – vi brænder for dem! Og vi er med hele vejen fra de tidlige analyser, skitser og beboerprocesser til projektering, udførelse og 1- og 5-årseftersyn. Vi laver både renovering og nybyg, men vores hjerte banker særligt hårdt for renoverings- og transformationsprojekterne, som ofte er komplekse, men til gengæld også vigtige for at sikre et mindre klimaaftryk og samtidig skabe betalbare boliger for alle. Vi er et team af ildsjæle, der søger én mere til holdet.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter dig, som:

  • Har solid erfaring som projekteringsleder på almene boligsager, gerne støttede og ustøttede renoveringer og helhedsplaner
  • Kender beboerdemokratiet og kan navigere trygt i dialogen med beboere, boligorganisationer, driften og myndigheder
  • Har erfaring med processer og krav ift. Landsbyggefonden og Byggeskadefonden (og ved, at de sjældent er helt enkle)
  • Ved, hvad et pyjamasark er – og hvorfor det er vigtigt
  • Er byggeteknisk stærk og kan sikre kvalificeret faglig sparring og udvikling i projektteams
  • Har overblik over komplekse projekter og kan tænke økonomi, teknik, proces og arkitektur sammen

Du trives med ansvar, kan have flere projekter i gang samtidig og ved, hvornår detaljen er afgørende – og hvornår overblikket er vigtigst.

Dine opgaver

Dine opgaver vil typisk spænde over:

  • Projekteringsledelse på almene renoverings- og helhedsplansprojekter
  • Faglig sparring og kvalitetssikring i projektteams
  • Koordinering med underrådgivere og øvrige fagdiscipliner
  • Deltagelse i beboerprocesser og dialog med bygherrer
  • Projektering, beskrivelser samt myndigheds- og fondsprocesser
  • Opfølgning i udførelsesfasen og fagtilsyn efter behov

Kort sagt: Du er med hele vejen – og du står ikke alene.

Hvad tilbyder vi?

Hos ERIK bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor:

  • Almene boliger er mere end et forretningsområde – det er en fælles passion
  • Vi har rammeaftaler med flere almene boligorganisationer og fungerer som husarkitekter for endnu flere
  • Vi sparrer på tværs, deler viden og lader erfaringer krydsbestøve mellem projekter
  • Strukturen er flad, dørene er åbne, og tonen er uformel – men fagligheden er tung
  • Der er plads til både debat, faglige nørderier og humor i hverdagen

Stillingen er på fuld tid med base i København eller Odense, og der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet arkitekt eller bygningskonstruktør
  • Har minimum 5 års erfaring – gerne mere – med projektering og projekteringsledelse i alment byggeri
  • Har erfaring fra alle byggeriets faser
  • Har lyst til at tage ansvar og være en aktiv del af ERIK-fællesskabet
  • Taler og skriver dansk

ERIK fællesskabet

ERIK arkitekter er et kollegialt fællesskab med rødder tilbage til 1930’erne. Vi arbejder pragmatisk, jordnært og med stor respekt for det eksisterende. For os har alle bygninger værdi – også dem, der ikke umiddelbart gør sig på forsiden af et arkitekturmagasin.

Vi arbejder med renovering og transformationbevaring og kulturarv samt nybyggeri som en naturlig del af vores praksis og har en stærk tradition for at forene arkitektur, kulturarv og hverdagsliv.

Interesseret?

Send dit CV og en kort, motiveret ansøgning.

Ansøgningsfrist: 1.3.2026 – men vi indkalder løbende og ansætter, når vi har fundet de rette.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

Sebastian Soelberg – Markedschef for almen eller
Charlotte Noer Helleberg – Personalechef København

Søg stillingen

ERIK er en specialiseret og partnerejet arkitektvirksomhed med rødder tilbage til 1930 og 170 ansatte baseret i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Viborg.