Økonomicontroller søges til Boligorganisationen Tårnbyhuse
 

Boligorganisationen Tårnbyhuse er i rivende udvikling og det er økonomiafdelingen også. Vi mangler derfor en controller, der kan bidrage til at styrke økonomistyringen.

 

Controlleren får en vigtig rolle i udarbejdelsen af budgetter, afdelingsregnskaber og løbende økonomiopfølgning samt rapportering. Dette sker i tæt samarbejde med kollegaer i økonomiafdelingen og de øvrige afdelinger i boligorganisationen. 

 

Vi forestiller os at du kommer fra en stilling som revisor eller controller i en økonomiafdeling. 

 

 Vi forventer, at 

  • Du har en relevant økonomisk uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund
  • Du har en god regnskabsviden og forståelse
  • Du arbejder analytisk og detaljeorienteret med sans for overblik
  • Du er tydelig og præcis i skriftlig og mundtlig formidling. 
  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til at gå i dialog med både kollegaer og beboerdemokratiet. 
  • Du har kendskab til UNIK bolig 4 
  • Du har minimum 3 års erfaring som revisor eller regnskabscontroller
  • Kendskab til boligadministration er en fordel men ikke en betingelse 

 

Således, at du er i stand til at forestå

  • Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning for afdelingerne. 
  • Kvalitetssikring af regnskaberne herunder foretage løbende afstemninger. 
  • Udarbejdelse af afdelingsregnskaber
  • Deltagelse i afdelingsmøder og afdelingsbestyrelsesmøder som primært ligger om aften.
  • Udarbejdelse af analyser, prognoser og benchmark tal.
  • Deltagelse i optimering af økonomiprocesser og systemer.
  • Deltage i løsningen af ad hoc-opgaver i administrationen efter aftale med nærmeste foresatte.
  • Ved sygdom eller ferie at kunne afløse dine kollegaer i økonomi.

 

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på eget arbejde, og hvor der lægges vægt på de menneskelige kvalifikationer. 

 

Ansættelsesforhold

Ansættelsesforholdet er dækket af Funktionæroverenskomst med særbestemmelser for BL – Danmarks Almene Boliger indgået med Dansk Erhverv. 

 

Arbejdstiden er 36,5 time pr. uge inkl. frokost ugens første 4 dage. 

 

Aflønning sker efter kvalifikationer. 

 

 

Interesseret?

Send din ansøgning via ansøgningsmodulet på vores hjemmeside: www.taarnbyhuse.dk.

 

Ansøgningsfrist:  31. januar 2026.
Jobsamtaler forventes afholdt: I uge 7. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Lars Henriksen på telefon 32 50 49 00 dagligt mellem kl. 09.00-10.30. 

 

Kort om Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse er en moderne og veldrevet boligorganisation, der siden etableringen den 1. januar 2011 har udviklet sig til at omfatte cirka 3.600 boliger fordelt på 13 afdelinger – alle beliggende i Tårnby Kommune. Afdelingernes placering inden for en radius af blot 3 km sikrer en tæt geografisk sammenhæng, som gør det muligt at arbejde effektivt og fleksibelt på tværs af organisationen og være i tæt kontakt med vores beboere. 

 

I administrationen på Amager Strandvej 390, sidder vi 29 medarbejdere. 

 

Hos Boligorganisationen Tårnbyhuse lægger vi stor vægt på nærvær, samarbejde og god service. Vi har en tæt og tillidsfuld kontakt til vores beboere og arbejder hver dag for at skabe trygge og velfungerende rammer for dem, der bor i vores boliger. Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation med stærke værdier, høj faglighed og et godt kollegialt fællesskab.

 

 

 

 

Behandling af personoplysninger ved jobansøgning

Når du søger en ledig stilling hos Boligorganisationen Tårnbyhuse, skal du være opmærksom på, at vi som dataansvarlig registrerer og behandler personoplysninger om dig som en del af rekrutteringsprocessen. På vores hjemmeside – www.taarnbyhuse.dk – kan du læse mere om, hvordan vi håndterer din ansøgning, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvilken praksis vi normalt følger i forbindelse med ansættelser.

 

 

Når du søger en ledig stilling hos Boligorganisationen Tårnbyhuse skal du være opmærksom på, at vi som dataansvarlig registrerer og indsamler oplysninger om dig. På vores hjemmeside www.taarnbyhuse.dk, kan du læse mere om hvordan vi behandler din ansøgning, og hvilke oplysninger vi indsamler, herunder hvilken praksis vi almindeligvis følger ved ansættelser.

Ansøg

Boligorganisationen Tårnbyhuse
Amager Landevej 30
2770 Kastrup
Danmark Hovedstaden

Lars Henriksen

{"street":"Amager Landevej 30","city":"Kastrup","state":"Hovedstaden","zip_code":"2770","country":"Danmark","latitude":"55.637718","longitude":"12.617724"}