Bæredygtighedskonsulent til udvikling af Grønne spor

KFUM-Spejderne i Danmark søger en engageret og fagligt stærk bæredygtighedskonsulent til projektet Grønne spor – bæredygtighed i spejderhverdagen. Du bliver en del af et fleksibelt arbejdsmiljø, som er dedikeret til at gøre en forskel for børn og unge.

Om projektet Grønne spor

Grønne spor er et ambitiøst udviklingsprojekt, der skal styrke bæredygtig praksis i spejderlivet gennem nye spejdermærkeforløb, aktivitetsmaterialer og et digitalt bæredygtighedsunivers. Projektet bygger på spejderbevægelsens pædagogik og metoden learning by doing og udvikles i tæt samspil med frivillige spejdere og spejdergrupper. Projektet testes i lokale grupper og i stor skala på Spejdernes Lejr 2026 og forankres efterfølgende bredt i KFUM-Spejderne og på tværs af spejderkorps.

Dine opgaver

Som bæredygtighedskonsulent får du en central rolle i projektets udvikling, gennemførelse og forankring. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle Grønne spor-mærkeforløb og aktivitetsmaterialer

  • Koordinere og understøtte frivillige, herunder en frivillig følgegruppe og netværk af mærkeforløbskoordinatorer

  • Planlægge og gennemføre testforløb i udvalgte spejdergrupper samt indsamle feedback og læring

  • Bidrage til opbygning og drift af Grønne spors online bæredygtighedsunivers

  • Samarbejde med interne og eksterne partnere, herunder spejdercentre, konsulenter og samarbejdsorganisationer

  • Bidrage til dokumentation, evaluering og formidling af projektets resultater

  • Medvirke til planlægning og afvikling af aktiviteter på Spejdernes Lejr 2026

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund inden for bæredygtighed, pædagogik, natur- og miljøformidling eller lignende

  • Har erfaring med projektudvikling og -koordinering – gerne i en frivilligbaseret organisation

  • Kan omsætte komplekse bæredygtighedstemaer til konkrete, praksisnære aktiviteter

  • Trives i samarbejde med frivillige og har blik for inddragelse, ejerskab og fællesskab

  • Arbejder struktureret og selvstændigt, men også relationelt og samskabende

  • Har kendskab til – eller interesse for – spejderbevægelsen og civilsamfundsarbejde. Konkret erfaring med spejdernes verden er ikke et krav - men flair for at engagere frivillige er en fordel

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling i en af Danmarks største børne- og ungdomsorganisationer

  • Mulighed for at præge udviklingen af et nationalt bæredygtighedsprojekt med stor rækkevidde

  • Et tæt samarbejde med engagerede frivillige og faglige samarbejdspartnere

  • En fleksibel arbejdsdag med mulighed for både kontorarbejde og feltarbejde

Praktisk information

Ansøgningsfrist er den 9. februar, og samtaler afholdes den 17. og 19. februar. 

Jobbet indebærer aften- og weekendarbejde, da vi har et tæt samarbejde med vores frivillige, ligesom projektet inkluderer tilstedeværelse på Spejdernes Lejr 2026 (18.-26. juli). KFUM-Spejderne er ikke lønførende, og lønnen forhandles i forbindelse med ansættelsen. 

Stillingen ønskes besat senest 1. april og løber til og med august 2027. Grundet projektets engagement i Spejdernes Lejr 2026 har vi en forventning om, at ferie holdes på andre tidspunkter end juni og juli. 

Du bliver en del af KFUM-Spejdernes udviklingsteam, der huserer på Wagnersvej 33, Sydhavnen, KBH. Arbejdsstedet er primært korpskontoret, men indebærer rejseaktivitet i forbindelse med test, workshops og Spejdernes Lejr 2026. Dine nærmeste kolleger bliver udviklingskonsulent Frederikke Møller Helvad samt udviklingschef Peter Lentz. 

Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at række ud til Frederikke, mens Peter kan fortælle uddybende om KFUM-Spejderne som arbejdsplads.

Frederikke kan kontaktes via mail: fmh@kfumspejderne.dk, eller telefon: 22 22 94 77.

Peter kan kontaktes via mail: pl@kfumspejderne.dk, eller telefon: 20 78 08 70.

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.


KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps med 25.000 medlemmer og er en af landets største børne- og ungdomsorganisationer med mere end 400 spejdergrupper. Vores spejderarbejde er primært rettet mod børn og unge, som vi ønsker at støtte i at blive selvstændige, ærlige, demokratiske og ansvarlige voksne, der har respekt for deres omverden og naturen. Læs mere om os på www.kfumspejderne.dk for at se, hvordan vi arbejder med at udvikle børn og unge gennem fællesskab og friluftsliv.

Ansøg her
Ansøg her
Ansøg her

Kontakt os:

KFUM-Spejderne i Danmark



Sammen rykker vi verden - med vilje
KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden.
Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber med liv og begejstring, som er attraktive for flere børn og unge.  
Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel. 

{"street":null,"city":null,"state":null,"zip_code":null,"country":null,"latitude":"0.0","longitude":"0.0"}