I Studenterrådgivningen er vi et stort team, hvor alle er studerende og vi har fået vokseværk. Vi udvider studenterrådgivningen og søger derfor syv nye studenter til vores dygtige team
Bliv en del af vores unikke fællesskab i Djøfs studenterrådgivning
I Djøfs studenteropgavefællesskab ligger dit primære fokus i at rådgive, vejlede og bistå vores medlemmer i deres arbejdsliv. Det gør du ved at rådgive både telefonisk og over mail, hvor medlemmets ønsker og behov er det der former din arbejdsdag.
”Mit job som rådgiver i Djøf's studenterrådgivning er spændende, fordi hver dag byder på nye udfordringer. Den ene dag får jeg spørgsmål til karrierevejledning, eller spørgsmål om ret til løn under sygdom. Andre dage, forhandler jeg om rettigheder med en arbejdsgiver på vegne af et medlem. Jeg får en masse kompetencer som jeg helt sikkert kan bruge i mit fremtidige arbejdsliv, uanset hvor eller hvad, jeg ender med at skulle arbejde med, når jeg er færdig med mit studie”;
Sofus Lorentzen, Rådgiver i Studenterrådgivningen
Som ansat i Djøfs Studenterrådgivning kan du se frem til at:
Vi forventer naturligvis ikke, at du kan varetage alle opgaver fra begyndelsen. Du bliver klædt godt på gennem et oplæringsforløb, ligesom du sammen med resten af teamet løbende bliver opkvalificeret, så du kan yde rådgivning af høj kvalitet til vores medlemmer. Du indgår i et team bestående af 24 studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde, der spænder bredt mellem bl.a. jura, psykologi, statskundskab, kommunikation og erhvervsøkonomi. Vi er et selvkørende team og har i fællesskab ansvaret for den daglige drift i vores opgavefællesskab.
Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af:
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Arbejdstiden er 15 timer om ugen og ligger som udgangspunkt mellem kl. 8.45 og kl. 16.15 mandag til fredag. Du kommer til at deltage i ét teammøde om måneden og ét månedligt ringe-event i forbindelse med den opsøgende rådgivning. Begge disse aktiviteter ligger i tidsrummet fra kl. 16 til kl. 19. Derudover forventer vi, at du har lyst til, fra tid til anden at deltage på messer og repræsentere Djøf på vores stande, hvis vi fx besøger studiestederne. Din arbejdsplads vil være i Djøf, på Nørreport i København. Du bliver månedslønnet og lønnen er 11.478,43 kr.
Lyder det som et match?
Så send din ansøgning og CV via ansøgningslinket her på siden hurtigst muligt og senest fredag den 13. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.
Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte chefkonsulent Lars Petersen på lmp@djoef.dk eller rådgivningschef Lotte Jepsen på loj@djoef.dk
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.