Ufaglært grøn arbejdsmand/kvinde

Ufaglærte grønne folk søges til serviceruter  


Brænder du for at arbejde udendørs og være med til at skabe og vedligeholde smukke grønne områder? Er du en holdspiller med sans for kvalitet og detaljer? Så har vi jobbet til dig!


 Om jobbet


Vi søger en arbejdsmand/kvinde til vores grønne serviceruter, hvor du bliver en vigtig del af teamet. Du vil få en alsidig hverdag med varierende opgaver inden for vedligeholdelse af grønne områder, og du vil arbejde tæt sammen med en makker for at sikre høj kvalitet i arbejdet.


Dine arbejdsopgaver:

  • Lugning og generel pleje af grønne områder
  • Græsslåning og buskrydning
  • Hækklipning samt beskæring og plantning
  • Glatførebekæmpelse og andre sæsonbetonede opgaver
  • Affaldsopsamling og fejning

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med at arbejde i makkerpar og har en god teamånd
  • Har fokus på kvalitet og sikkerhed i dit arbejde
  • Har kørekort B (krav) – trailerkort er en fordel
  • Gerne har erfaring fra gartnerfaget, landbruget eller lignende, men det er ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job i en veldrevet virksomhed med engagerede kollegaer
  • En alsidig arbejdsdag med stor variation i opgaverne
  • Fastansættelse med løn efter kvalifikationer
  • Fleksibel arbejdsuge – vælg mellem 4- eller 5-dages uge (37 timer ugentligt)
  • Transport til og fra arbejde, hvis du bor inden for din makkers geografiske område

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af holdet? Søg stillingen i dag og bliv en del af vores succes!

 

Om Anlægsgartner Gottlieb A/S


Hos Anlægsgartner Gottlieb A/S skaber vi bæredygtige og grønne løsninger med kvalitet, biodiversitet og miljøhensyn i fokus. Vi udfører alt fra anlægs- og kloakprojekter til skræddersyede serviceaftaler for virksomheder, kommuner, boligforeninger og private.

Med ca. 200 dygtige medarbejdere og en solid faglighed leverer vi altid til tiden og inden for budgettet. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores største ressource, og vi arbejder aktivt for trivsel og udvikling.

Samtidig tager vi socialt ansvar ved at hjælpe unge og udsatte ind på arbejdsmarkedet – fordi vi mener, at det skaber både stærke fællesskaber og gode resultater.

SØG

Anlægsgartner Gottlieb A/S
Stålager 1
4050 Skibby
Danmark Hovedstaden

Theresa Hedengran Klæbel

+4522490053

Anlægsgartner Gottlieb A/S løser alle typer anlægs- og entrepriseopgaver, herunder specialopgaver og tilbyder individuelt tilpassede serviceaftaler til: Virksomheder, offentlige institutioner, kommuner, boligforeninger og private kunder. Uanset størrelsen eller omfanget af opgaven, så står vores dygtige fagfolk klar til at levere topservice og kvalitet til tiden indenfor det aftalte budget.