Bliv erhvervsrådgiver i en helt ny afdeling af Sparekassen Thy i Aalborg 

Vi kommer til Aalborg, og leder efter dygtige erhvervsrådgivere, der vil være med til at bygge vores afdeling op fra bunden. På erhvervsområdet tager vi det bedste med os fra Thy: Høj kundetilfredshed, stærkt branchekendskab og stor beslutningskraft på skrivebordet.  

 

Vi er i gang med at ansætte vores afdelingsdirektør, finde de rigtige lokaler og sætte et super hold af erhvervsrådgivere, der brænder for den spændende opgave. I Sparekassen Thy er vi tæt på hinanden, på hovedkontoret og kredit. Det gør, at vi kan handle hurtigt, når vores kunder har brug for det. 

 

Vi ser det som en fordel, hvis du: 

  • sætter 100% fokus på kunden, den gode rådgivning og langvarige relation 
  • har kendskab til erhvervslivet i og omkring Aalborg 
  • er kreditstærk 
  • er en naturlig netværker og proaktiv i at opbygge din kundeportefølje 
  • er fagligt ambitiøs og vedholdende i at finde skræddersyede løsninger 
  • er social, god til at samarbejde og går til opgaven med højt humør 
  • får god energi i at skabe og udvikle noget nyt sammen med andre 

Hvordan er det at være rådgiver i Sparekassen Thy? 

Det har vi spurgt nogle af de medarbejdere om, der er startet hos os inden for de seneste år.

 

De siger blandt andet: 

  • Den lokale forankring og korte beslutningsveje gør, at jeg kan handle hurtigt og skabe værdi for kunden i øjeblikket.

  • Sparekassen Thy viser stor tillid, og giver os som rådgivere frihed til at tænke ”ud af boksen”, så jeg kan finde løsninger, der passer godt til den enkelte kunde.
     
  • Når en større bevilling kræver en hurtig løsning , har vi en størrelse, hvor man som rådgiver kan få direkte kontakt til de beslutningstagere, som skal involveres for at få sagen i mål.  

  • Ledelsen prioriterer kundetilfredshed højere end salgstal. Det giver tid og rum til at skabe gode kunderelationer. 

Sparekassen Thy 

Du bliver en del af en arbejdsplads i øjenhøjde med kunderne, hvor samarbejde og sparring er i højsædet. Vi har et højt kompetenceniveau inden for de finansielle fagområder, og du får 300 kolleger, som du kan trække på indenfor både leasing, pension, investering og kredit. 

Vi er vokset de seneste år, og har også vækstplaner de kommende år – hvor åbningen i Aalborg er en del af strategien. Vi udvikler os målrettet og ansvarligt – med fokus på kvalitet i rådgivningen, stærke relationer og en tydelig lokal tilstedeværelse. 

 Lønnen er naturligvis konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaring. 

 

Vil du vide mere? 

Vi har åbnet flere afdelinger fra bunden og har rigtig god erfaring med at lykkes i nye byer. Du kan læse mere om vores tilgang på https://www.sparthy.dk/rekruttering/aalborg  

 

Vil du høre mere om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er vores HR-direktør Hanne Bro Odde, tlf. 99195063 / 40387731 klar til at svare på alle dine spørgsmål. 

  

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rigtige kolleger. 

Send ansøgning

Ansøgningsfrist


Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-direktør
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk