Teknisk sælger

Opsøgende B2B-salg til industrien – rådgiv kunder om transportbånd og tekniske løsninger, der optimerer deres produktion. 

 

Salg og rådgivning om transportbåndsløsninger til industrikunder 


Du arbejder med både udskiftning af eksisterende transportbånd og etablering af nye transportløsninger. Derudover rådgiver du kunderne om komponenter og tilbehør til transportbåndssystemer, så den samlede løsning passer til kundens produktion og behov. Dine primære kontaktpersoner er typisk vedligeholdelsesmedarbejdere, maskinkonstruktører eller andre tekniske nøglepersoner i produktionen.  


Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 


  • Opsøgende salg og mødebooking hos både nye og eksisterende kunder 
  • Opbygning og udvikling af langsigtede kunderelationer 
  • Kundemøder, behovsafdækning og rådgivning om tekniske løsninger 
  • Identifikation af muligheder for samarbejde med andre selskaber i Motus Nordic Group, hvor koncernens samlede kompetencer kan bringes i spil hos kunderne 
  • Løbende registrering og opfølgning på salgsaktiviteter i virksomhedens CRM-system 

Tilbudsudarbejdelse og ordrebehandling håndteres primært af det interne salg, så du kan fokusere på kundedialogen.

 

Du tilbringer typisk fire dage om ugen hos kunderne og én dag på kontoret – enten i Horsens eller fra dit hjemmekontor. Dit salgsområde dækker området fra Aarhus og ned til den tyske grænse, og rollen indebærer i høj grad selvstændig planlægning af både arbejdsdag og kundebesøg. 

 


Stærk hunter med farmergén  


Du er en opsøgende B2B-sælger med erfaring fra en lignende rolle, hvor du har skabt resultater gennem professionel rådgivning og tæt kundedialog. Har du erfaring fra transportbåndsbranchen eller fra salg af lignende tekniske løsninger til industrien, vil det være en klar fordel. 


Derudover tænker vi, at du: 


  • Har erfaring med kundesegmenter inden for fødevareindustrien, procesindustrien og OEM’er 
  • Arbejder struktureret og har et naturligt salgsdrive
  • Trives i en udadvendt rolle med mange kundebesøg 
  • Motiveres af at skabe nye relationer og udvikle samarbejdet med eksisterende kunder
  • Fremstår nysgerrig, troværdig og resultatorienteret i dialogen med kunder 
  • Arbejder struktureret og har fokus på både aktiviteter og salgsresultater 
  • Kommunikerer på dansk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, samt har et godt niveau på engelsk. 

 

Det får du

 

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med stor teknisk erfaring inden for transportbåndsløsninger - så du kan forvente grundig onboarding til både produkter, løsninger og kundetilgangen, blandt andet via sambesøg. 


Du indgår i et salgsteam på tværs af Motus Nordic Group-organisationen, som består af ca. 20 sælgende medarbejdere. Derudover er der tilknyttet en fast ekstern salgstræner, hvor fokus er på at skabe værdi for kunderne. Du får derfor løbende mulighed for både faglig og personlig udvikling. 


Søg stillingen


Motus Nordic Belting A/S har datterselskabet Bøgeris Transportbånd i Sorø og er Danmarks førende leverandør af transportbånd. Virksomheden er en del af Motus Nordic Group, som er en økonomisk stærk koncern. Navnet Motus er latin og betyder bevægelse. Det symboliserer både, hvordan virksomheden flytter kundernes produkter via transportbånd, og hvordan organisationen konstant udvikler sig og bevæger sig i en markedsorienteret retning – til gavn for både kunder og medarbejdere.

Virksomhedens værdier er udviklet i fællesskab mellem medarbejdere og ledelse og bygger på respekt, åbenhed, involvering og samarbejde. Disse værdier danner grundlag for både interne relationer og samarbejdet med kunder og samarbejdspartnere.

Læs mere om Motus Nordic Belting (tidligere Niels Burcharth) på https://www.niels-burcharth.dk/ og om Motus Nordic Group på https://motusnordic.com/ 

Lokation & kontakt

Motus Nordic Belting
Nokiavej 1
8700 Horsens
Danmark Syddanmark

Michael Reffstrup

Managing Partner

+4522771490

Emma Hvam Christensen

Research Consultant

+4530667183