Bibendum søger tjener med drive og passion til weekend-ansættelse 

Vores vinbar og hyggested på Nansensgade søger weekend-tjener der med engagement og passion har lyst til at være med til at sikre at vores gæster får en dejlig oplevelse hver gang de besøger os.

Bibendum er en af Københavns ældste vinbarer, og her oser af hygge.

Vores gæster har trofast fulgt os i de sidste 20 år, og det skal de blive ved med, den bedste måde at få dem til det er dig, og den fantastiske service du kommer med.

Vi er en vinbar med et ambitiøst ukompliceret køkken, hvor årstidsbestemte enkle retter møder inspiration fra det spanske køkken. Passionen hos os er vin, og maden er det naturlige ledsagende element.

Vi tilbyder:

  • Nærvær og gæster i øjenhøjde
  • Stort udvalg af egne importerede vine
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed, og et stærkt socialt sammenhold
  • Attraktive rabataftaler i koncernens restauranter & vin
  • Mulighed for deltagelse i vores interne Husted mini-sommelier kursus

Vi søger dig, der har:

  • Glimt i øjet, er den gode fortæller og frem for alt brænder du for at give vores gæster en god oplevelse
  • Erfaring fra lignende stilling
  • Interesse for mad og vin og lyst til at udvikle din viden
  • Passion for at være med til at skabe en skøn atmosfære både for gæster og kollegaer

Vi tilbyder en spændende og sjov arbejdsplads hvor vækst og udvikling af vores forretning er i fokus. Hvor der er højt til loftet, hvor omgangstonen er uformel og afslappet med god humor og respekt for hinanden.

Arbejdstid og løn:
Vagterne er primært i weekenden (fredag og lørdag). Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:
Vi ansætter, når vi har fundet den rette, så send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt.
Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.


Vi glæder os til at høre fra dig.



ANSØG HER
{"street":"Nansensgade 45","city":"København K","state":"Hovedstaden","zip_code":"1366","country":"Danmark","latitude":"55.6838246","longitude":"12.5652362"}

Kontakt information

Bibendum
Nansensgade 45
1366 København K
Danmark Hovedstaden

LINK TIL ANSØGNING ER OVER KORTET