Er du typen, der kan holde styr på mange bolde på én gang og samtidig levere god service til medlemmer og kolleger? Så har vi et studiejob til dig.
Du bliver en del af et team på 6 kolleger, som sammen driver Djøfs mentorprogram. Her får du en vigtig rolle i den daglige drift af vores digitale mentorplatform, hvor du hjælper medlemmer, løser administrative opgaver og sikrer, at tingene fungerer i praksis.
Du indgår i en afdeling på 30 engagerede kolleger, som arbejder efter et fælles mål, hvor det handler om at skabe aktiviteter, der bringer medlemmer sammen om faglige, personlige og samfundsmæssige temaer, der understøtter og udvikler medlemmernes arbejdsliv og karriereveje.
Du kommer i tæt kontakt med medlemmerne og får et indblik i arbejdsmarkedet og karriereudvikling samt et indgående kendskab til mentoring. Du får et særligt ansvar for mentorordningen for studerende og indgår i dialogen med de frivillige mentorer og deltager i samarbejdet med Marketing & Kommunikation om at formidle mentorordningen ’Studieliv’.
Du skal sammen med os lykkes med at
Vi forestiller os at du
Som student i Djøfs Netværk og Arrangementer kan vi tilbyde grundig erfaring med at drive et mentorprogram med frivillige kræfter. Her er gode muligheder for sparring og faglig udvikling inden for mentoring, administration og ledelse af frivillige og du vil indgå i en levende afdeling, som brænder for medlemmerne og elsker at samarbejde på tværs. Vi værdsætter i høj grad dit arbejde og sætter pris på dine ideer. Vi er et stort hus med mange studerende ansat, så der vil også være rig mulighed for at mødes med andre studerende og danne fællesskaber på tværs af afdelinger.
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Læs mere om Mentorprogrammet i Djøf Få en mentor | Individuel sparring | Djøf
Det med småt
Stillingen er 15 timer om ugen inkl. frokostpause med start snarest muligt. Timerne vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet mellem kl. 8.30 og 16.00, mandag til fredag. Dine arbejdsdage kan planlægges ud fra dit studieskema. Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Timelønnen er 176,40 kr. Med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen, udgør den faste månedsløn 11.478,43 kr. pr. måned.
Lyder det som et match?
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og cv via ansøgningslinket her på siden.
Er du endnu ikke helt sikker og vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Teamkoordinator Camilla Wittenkamp på 33 95 98 39 eller studentermedhjælper Rosa-Marie Schedel på 3395 9792.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest mandag den 22. juni 2026. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 30. juni og onsdag den 1. juli 2026.
I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark Hovedstaden
Camilla Wittenkamp
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.
Når du lykkes - lykkes vi.
I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.