Hvordan vil du som HSE-chef skabe dokumenterbare resultater, konkrete adfærdsændringer og sætte nye standarder i en af Danmarks førende bygge- og anlægsvirksomheder?

Hos M.J. Eriksson har vi gennem mange år arbejdet målrettet med arbejdsmiljø og sikkerhed. Det arbejde har skabt et stærkt fundament, som vi nu ønsker at videreudvikle med en HSE-chef til vores hovedkontor i Ishøj.

Ambitionen er klar

Vi vil være blandt branchens bedste og være med til at sætte standarden for arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Vores mål er, at alle kommer sikkert hjem hver dag -og vi følger op med data, der viser, om vi lykkes. Vi søger derfor en ambitiøs HSE-chef, der kan drive udviklingen af vores arbejdsmiljø- og sikkerhedsindsats og omsætte ambitioner til målbare resultater.

Skab resultater gennem ledelse, data og struktur

Som HSE-chef i MJE får du ansvaret for at drive den strategiske arbejdsmiljø-agenda og sikre, at vores indsatser skaber reel effekt. Det indebærer at omsætte ambitioner til konkrete mål, KPI'er og styringsværktøjer, etablere stærke processer samt sikre, at data anvendes aktivt til at drive beslutninger og forbedringer.


Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

• Drive den strategiske sikkerhedsagenda på tværs af organisationen
 • Etablere KPI'er, datagrundlag og styringsmodeller, der understøtter ledelsesbeslutninger og forbedringer
 • Skabe stærke og ensartede processer for risikovurdering, opfølgning og læring
 • Styrke sikkerhedskulturen gennem tydelig opfølgning på performance og adfærd
 • Sikre efterlevelse af kundekrav, certificeringer og relevante ISO-standarder
 • Definere og videreudvikle virksomhedens arbejdsmiljøpolitik og rammer for efterlevelse
 • Positionere M.J. Eriksson som en fortsat ansvarlig og ambitiøs aktør i branchen


Dine succeskriterier vil blandt andet være:

• Markant reduktion i ulykkesfrekvens (LTIFR) og alvorlige hændelser
 • Stigning i rapportering af near misses og sikkerhedsobservationer
 • Optimere interne audits og øge det generelle compliance-niveau
 • Løbende udvikling af arbejdsmiljøspecialisterne på projekterne, så de fremstår fagligt stærke og med et tydeligt mandat
 • Dokumenterbar effekt på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
 • Skabe forudsætningerne for, at projekterne lykkes i tæt samarbejde med den lokale ledelse

Sikkerhed skabes i driften

Hos os ejes sikkerhed af lederne ude på projekterne, ikke af en central funktion. Derfor skal du kunne skabe engagement, ejerskab og handling på tværs af organisationen.


Du får en central rolle i at:

• Involvere ledere og arbejdsmiljøorganisationen i den fortsatte udvikling af sikkerhedskulturen
 • Skabe følgeskab og engagement fra ledelse til byggeplads
 • Omsætte adfærd, kultur og data til konkrete forbedringer i hverdagen
 • Understøtte den ønskede adfærd gennem værktøjer, opfølgning og læring

Hvem er du?

Du er en resultatorienteret HSE-profil, der kombinerer stærk faglighed med evnen til at skabe forandringer i praksis.

Vi forestiller os, at du:

• Har solid erfaring med arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø i en driftsorienteret organisation gerne inden for byggeriet
 • Har dokumenteret succes med at forbedre sikkerhedskultur, adfærd og performance
 • Arbejder datadrevet og kan omsætte analyser til handling og resultater
 • Er en stærk kommunikator og sparringspartner, der skaber følgeskab på alle niveauer
 • Har erfaring med forandringsledelse, ledelsessystemer og ISO 14001 samt ISO 45001

Teamet og hverdagen

Du får base på hovedkontoret i Ishøj, men en stor del af din hverdag vil foregå ude på projekterne, hvor du arbejder tæt sammen med projektledelse, arbejdsmiljø-medarbejdere og den øvrige ledelse.

Du refererer til direktøren for HR-, Kommunikations- og Arbejdsmiljø og bliver en vigtig sparringspartner i den fortsatte udvikling af virksomhedens arbejdsmiljø- og sikkerhedsindsats.

Hvorfor M.J. Eriksson?

• En nøglerolle med reel indflydelse på arbejdsmiljø, sikkerhed og kultur
 • Tæt samarbejde med ledelsen og stor indflydelse på retning og prioriteringer
 • En organisation med ambitioner, handlekraft og korte beslutningsveje
 • Mulighed for at sætte et varigt aftryk på både mennesker, kultur og forretning

Klar til at skabe resultater? 

Vi har som beskrevet et stærkt fundament og store ambitioner. Nu glæder vi os til at få den helt rette HSE-chef med ombord til at forme det næste kapitel for arbejdsmiljø i MJE sammen med resten af vores dygtige Arbejdsmiljø team!

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning snarest muligt.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-direktør Thomas Thorsøe på telefon 29 69 51 62.


Vi glæder os til at høre fra dig.

 

SØG STILLINGEN

Kontaktinformationer

M. J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Danmark Sjælland

Tina Due Andersen

Om M. J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er Danmarks største anlægsentreprenør med over 700 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering samt klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton m.fl. M.J. Eriksson er en virksomhed, der er opbygget med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag.