Vi søger en Facility Manager med en stærk VVS-teknisk profil
Som Facility Manager i DTU Science Park får du en central rolle i driften og udviklingen af vores ejendomme i Hørsholm og Lyngby.
DTU Science Park er Danmarks største forskerpark med ca. 200.000 m² laboratorier, kontorer og værksteder. Vi arbejder målrettet med professionalisering og digitalisering af bygningsdriften – bl.a. via Dalux (FM og Build).
Hvem er du?
Vi søger en kollega med stærk teknisk forståelse – særligt inden for VVS og tekniske installationer – som trives i en rolle med både drift, mindre projekter og tæt kundekontakt.
Du bliver en nøglespiller i vores arbejde med at registrere, dokumentere og planlægge vedligehold, så driften er stabil, skalerbar og dataunderstøttet. Du samarbejder med både interne kolleger og eksterne leverandører og bidrager til energioptimering og Smart Building-tiltag.
Du kan fx være uddannet VVS’er, bygningskonstruktør, maskinmester eller lign. med kompetencer inden for installationsområdet. Erfaring med Facility Management, digitalisering og bæredygtighed er en fordel – vigtigst er din nysgerrighed og lyst til at udvikle driften.
Du arbejder struktureret og serviceminded og har lyst til at bruge FM- og projektsystemer (DaluxFM/Dalux Build) som et aktiv i hverdagen – fra registrering og opfølgning til planlægning og kvalitetssikring.
Dine opgaver
Din profil
Hvad tilbyder vi?
Du får en varieret hverdag i et fagligt stærkt miljø og bliver en del af tværfaglige teams med bred berøringsflade i en organisation med ca. 65 kolleger.
Vi prioriterer gode arbejdsforhold, work-life balance og en uformel kultur med plads til humor.
Din base er primært Hørsholm, men du får også arbejdsdage i Lyngby. Hjemmearbejde er muligt, når opgaverne tillader det.
Sådan søger du
Send ansøgning og CV via Elvium (”Søg nu”). Vi afholder samtaler løbende.
Spørgsmål? Kontakt Head of Projects & Maintenance, Kristian Toppevad Stoltz, tlf. 31 20 46 21.
DTU Science Park A/S
Agern Allé 5A
2970 Hørsholm
Danmark Hovedstaden
Kristian Toppevad Stoltz
Kender du DTU Science Park?
Vi skaber det rum, hvor deep tech-idéer udvikles og formes for hurtigere at blive til virkelighed og forretning. Og det forpligter. Derfor er det os, der tager ansvaret og lederskabet for at styrke forbindelserne mellem de virksomheder, der vælger at blive en del af DTU Science Park.
Om virksomhederne har brug for et skrivebord i Acceleration, kontorlokaler i Forskerparken, laboratorier, et domicil eller prototypeværksted, så har vi det, der skal til for at skabe det optimale rum for, at virksomhederne kan udvikle sig og indfri deres ambitioner.
Vi understøtter både det optimale community og de fysiske rammer for deep tech-virksomheder på alle niveauer.