Produktchef med stærk forhandlingskraft og kommercielt ansvar til XL-BYG Kædekontor

Vil du have ansvar for centrale produktkategorier i en af Danmarks stærkeste byggemarkedskæder – og trives du i en rolle med stor frihed, tydeligt ejerskab og tæt samarbejde med både leverandører, forretninger og kolleger? 

Som produktchef får du en nøgleposition, hvor du omsætter markedsindsigt, forhandlingsevne og kommerciel forståelse til sortimenter, aftaler og løsninger, der skaber værdi for hele kæden. Du bliver samtidig en vigtig drivkraft i arbejdet med bæredygtige byggematerialer, stærke produktdata og smartere arbejdsgange, hvor digitalisering og AI bruges til at skabe bedre beslutninger og mere værdi i hverdagen.


Dit ansvar og dine vigtigste opgaver:

  • Ansvar for produktkategorierne: Tag og facade, mursten/blokke og porebeton, stål, vinduer og facadedøre, samt nogle mindre kategorier
  • Forhandle og udvikle samhandelsaftaler med leverandører, så XL-BYG fastholder og styrker sin position i markedet
  • Drive udviklingen af leverandørporteføljen og dine produktkategorier med blik for kvalitet, indtjening, markedstendenser og kundernes behov
  • Udvikle og vedligeholde sortimenter og private labels, så de er relevante, konkurrencedygtige og operationelle for XL-BYG forretningern
  • Benchmarke produktkategorier mod markedet
  • Udvikle markedsføringssortimenter og sikre stærke kampagneaftaler til XL-BYGs aviser, kataloger og øvrige kommercielle aktiviteter
  • Sparringspartner for marketingafdelingen omkring markedsføringsaktiviteter
  • Besøg hos og sparring med XL-BYG forretningerne og leverandører
  • Daglig ledelse af en erfaren og dygtig koordinator
  • Bidrage aktivt til at styrke dine produktkategorier inden for bæredygtighed, herunder certificerede produkter, dokumentation, EPD -data og leverandørdialog om mere ansvarlige løsninger
  • Bruge data som en naturlig del af kategoriarbejdet 

Din profil:

Du arbejder selvstændigt, tager naturligt ejerskab og kan prioritere dine indsatser, når mange interesser og muligheder skal balanceres. Samtidig er du en stærk samarbejdspartner, der kan skabe tillid og fremdrift i dialogen med leverandører, kolleger og XL-BYG forretningerne. Du er analytisk, struktureret, kvalitetsbevidst og har blik for både de kommercielle detaljer og det strategiske perspektiv – også når bæredygtighed, dokumentationskrav, produktdata og nye teknologiske muligheder skal omsættes til konkrete beslutninger i sortimentet.

Du er nysgerrig på digitalisering og ser AI som et praktisk værktøj, der kan gøre analyser, opfølgning og administrative processer mere effektive – uden at gå på kompromis med faglig vurdering, ansvarlighed og kvalitet. 

 

Derfor skal du vælge XL-BYG Kædekontor:

Hos XL-BYG Kædekontoret får du en central rolle i en stærk dansk frivillig kæde og bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, ordentlig dialog og frihed under ansvar går hånd i hånd. Vi lægger vægt på et trygt og hjælpsomt fællesskab, hvor vi taler ordentligt sammen, deler viden og skaber resultater på tværs af afdelinger. Her får du både gode rammer for at lykkes i din hverdag og mulighed for at sætte dit præg på dit ansvarsområde.  

 

Kom med ombord:

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Martin Lynge Sørensen, tlf. 2898 8573 (ferie uge 29-30) eller HR-chef Mette Brund på tlf. 2898 8892. Vi læser og indkalder til samtaler i løbet af juli og august. 


Kan du se dig selv i rollen – og motiveres du af en hverdag med frihed, ansvar og stor indflydelse på dine kategorier? Du må gerne udelade en ansøgning, såfremt du sender et fyldestgørende CV. 


Vi forventer opstart den 1. oktober og gerne tidligere.


Arbejdsstedet er XL-BYG Kædekontor, Holmstrupgårdvej 20, 8220 Brabrand

Ansøg her!

Kontakt os

XL-BYG Kædekontor
Holmstrupgårdvej 20
8220 Brabrand
Danmark Midtjylland

Martin Lynge Sørensen

+4587454146

Om os

XL-BYG Kædekontor er en lokalforankret, privatejet virksomhed med en stærk faglighed indenfor salg af byggematerialer, trælastvarer og byggemarkedsartikler.

{"street":"Holmstrupgårdvej 20","city":"Brabrand","state":"Midtjylland","zip_code":"8220","country":"Danmark","latitude":"56.1665403","longitude":"10.1216586"}