Hos XL-BYG Hjørring tror vi på, at den bedste kundeoplevelse starter med dygtige mennesker.
Derfor er vi stolte af, at vores kunder møder medarbejdere, som tager sig tid til at rådgive, finde den rigtige løsning og dele ud af deres faglige viden. Det er en del af vores DNA – og en af grundene til, at vores kunder vælger os igen og igen.
Vi søger en trainee – men måske starter vejen dertil med et sabbatårs-job som fuldtidssælger hos os, hvor du kan prøve branchen af.
Vi investerer i faglighed – både nu og i fremtiden og vi er stolte af vores faguddannede medarbejdere.
Men vi ved også, at de ikke kommer af sig selv. Derfor søger vi en trainee, som vi kan være med til at uddanne. På den måde investerer vi i den service, vores kunder skal møde i fremtiden
Grib en uddannelse som sælger
Som trainee bliver du en del af hverdagen fra første dag. Du tager en sælgeruddannelse og lærer om salg, kundeservice, produkter til hus, have og gør-det-selv, trends og rådgivning. Undervejs får du dygtige kolleger omkring dig, som gerne deler deres viden.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Til gengæld forventer vi, at du møder stabilt, er engageret og har lyst til at udvikle dig.
Derfor skal du vælge os
Hos XL-BYG Hjørring bliver du en del af en lokal virksomhed med stærke traditioner, dygtige kolleger og en uformel tone.
Vi hjælper hinanden, deler viden og skaber de bedste resultater sammen. Her er plads til både faglig udvikling og et godt grin i hverdagen.
Vi går op i faglighed – og i mennesker. Derfor søger vi en trainee, der vil være en del af holdet og gøre en forskel for vores kunder.
Lyder det som noget for dig?
Lyder det som noget for dig, vil vi glæde os til at høre fra dig. Du behøver ikke sende en ansøgning – et fyldestgørende CV er nok, uanset om du søger som trainee eller vil prøve branchen af i dit sabbatår.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte butikschef Tomas Engstrøm på 88 77 57 26 eller tej@etas.dk
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
XL-BYG Hjørring
Frederikshavnsvej 224
9800 Hjørring
Danmark Nordjylland
Om os
XL-BYG Hjørring er en lokalforankret, privatejet virksomhed med en stærk faglighed indenfor salg af byggematerialer, trælastvarer og byggemarkedsartikler.
Med 90+ forretninger og en samlet omsætning på 10 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have. XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder.