Viborg Private Realskole søger dansk- og engelsklærer til barselsvikariat 

Brænder du for at være sammen med eleverne og undervise i dansk og engelsk på 9. årgang samt dansk som 2. sprog i vores internationale afdeling? To af vores dygtige lærere skal i løbet af efteråret på barselsorlov, og vi søger derfor en dygtig barselsvikar. Konkret drejer det sig om et barselsvikariat fra efterårsferien frem til jul og et barselsvikariat fra jul til sommerferien. Der vil eventuelt være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

For at sikre de bedste muligheder for både vikaren og eleverne går vi efter en, som kan tiltræde den 1. oktober 2026 og have tid sammen med begge afgivende lærere og begge klasser.

Det er et krav, at du kan føre eleverne til prøve i både dansk og engelsk på 9. årgang.

Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med menneskeligt og fagligt fællesskab. Vores elever skal opleve skolen som et forpligtende, anerkendende og trygt miljø, der udvikler deres forståelse for sig selv, deres medmennesker og verden omkring dem.

Vi kan tilbyde:

  • åbne, hjælpsomme og imødekommende kolleger og velfungerende fagudvalg

  • en arbejdsplads, der lægger vægt på trivsel samt et højt fagligt niveau hos lærere og elever

  • en skole med smukke fysiske rammer, der understøtter en stimulerende hverdag

  • en velorganiseret arbejdsplads med et godt menneskeligt fællesskab og tydelig struktur

  • en arbejdsplads, hvor vi selv disponerer over vores forberedelsestid

  • en høj grad af selvstændighed i arbejdets tilrettelæggelse

  • en skolehverdag med masser af skønne børn, unge og voksne

  • en mentorordning for nye lærere


Vi forventer:

  • at du besidder menneskelig varme, nærvær og forståelse for det enkelte barn

  • at du er fagligt kompetent

  • at du er positiv og imødekommende

  • at du kan bidrage til den gode stemning i personalerummet

  • at du er en tydelig og struktureret klasseleder

  • at du vægter information og kommunikation højt

Du vil blive mødt af meget samarbejdsvillige kolleger, der vil være behjælpelige med at sikre, at du falder godt til her på skolen. Du skal være en tydelig og struktureret voksen for børnene, men du skal også vide, at menneskelig varme, nærvær og forståelse for det enkelte barn betyder lige så meget.

Viborg Private Realskole er en godt 130 år gammel og traditionsrig skole med en stærk kultur, hvor faglige udfordringer går hånd i hånd med ordentlig omgangstone, tillid og tryghed – både for børn og voksne.

Hvis du ønsker flere oplysninger om vores skole, så klik på www.viborgrealskole.dk. Du kan også kontakte skoleleder Lisbeth Rose-Hansen på tlf. 61 22 36 00 eller afdelingsleder for 8.-10. klasse Michael Fuglede Appel på tlf. 21 22 39 48.

Der vil blive afholdt samtaler løbende med henblik på tiltrædelse den. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest den 18. september kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende med ansættelse 1. oktober eller hurtigst muligt derefter.

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og LC. Desuden følger der med stillingen interne tillæg.

Ansøg her

Kontakt

Viborg Private Realskole
Trekronervej 10-14
8800 Viborg

Michael Fuglede Appel

Viborg Private Realskole er placeret i Viborg midtby. Her er tusindvis af elever blevet undervist siden 1890, hvor skolen blev grundlagt. I dag er skolen en moderne privatskole med plads til 750 elever. Skolen rummer i dag både elever i den danske grundskole samt en række internationale elever, der undervises efter en verdensomspændende Cambridge-undervisningsform.


Fagligheden prioriteres højt på skolen, og både elever og lærere er særdeles engagerede i at skabe et spændende og inspirerende læringsmiljø. Som en naturlig del af skolens ånd er der meget fokus på trivsel for den enkelte. 


Eleverne er i et forpligtende fællesskab, hvor der skal være plads til både faglig og personlig udvikling for alle. En god og behagelig omgangstone er en selvfølge på skolen, og tryghed og nærvær sikrer et godt fundament til en værdifuld hverdag, hvor alle har lyst og mod til at deltage i undervisningen.