Administrativ pensionsmedarbejder / pensionsspecialist

Er du specialist inden for pension? Eller er du i dag privatrådgiver eller ekspeditionsmedarbejder med flair for og lyst til at dygtiggøre dig inden for pension herunder PAL?
 
En af vores erfarne pensionsmedarbejdere har valgt at gå på pension i starten af 2019, derfor søger vi en ny kollega til vores pensionsteam.

Dit nye team og din nye afdeling
Som vores nye administrative pensionsmedarbejder/specialist bliver du en del af et team på 3, der er specialiseret inden for pension og som alle bidrager ligeligt til løsning af opgaverne. Teamet er en stor støtte for især vores mange rådgivere. Teamet er en del af afdelingen Intern Support, der tæller 15 engagerede og dygtige kolleger, som løser administrative opgaver for sparekassens kunder og kolleger på hovedkontoret og ude i vores filialer. Stemningen i afdelingen er uformel, vi hjælper hinanden og har respekt for hinandens forskelligheder. 

 
Arbejdsopgaver og områder
• Administration af pensionsordninger (udbetaling, §41 overførsler m.m.)
• Administration af PAL-skat
• Administration af livrenter
• Administrativ support overfor kolleger
• Vedligeholdelse af arbejds- og forretningsgange
 
Din baggrund
Har du siddet som pensionsspecialist vil det være en fordel. Men hvis du har en relevant baggrund fra et pengeinstitut og er motiveret for at udvikle dine kompetencer inden for pension, så sørger vi for din oplæring, en relevant efteruddannelse og den løbende sparring, der skal til, for at bringe dig på det ønskede faglige niveau.

Om dig
• Du har erfaring med administration af pension
• Du ønsker løbende at vedligeholde og udvikle dine kompetencer inden for fagområdet
• Du kan godt lide at arbejde med detaljer og gå i dybden med dine ting
• Du har lyst til at samarbejde om opgaverne
• Du har kendskab til Excel
• Det er en fordel, hvis du kender til SDCs systemer, men det er ikke noget krav

Arbejdssted: Hovedkontoret i Thisted.

Ansøgningsfrist: 8. oktober 2018.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Flemming Frost på telefonnr. 9919 5123. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Søg nu


Vi i Sparekassen Thy har sat os et mål: ”Vi vil være det bedste pengeinstitut i virkeområdet”. Det betyder for dig som kunde, eller kommende kunde, at vi forpligter os til hele tiden, at give dig den optimale service og rådgivning, der passer til dig og din situation.

De fleste får på et tidspunkt brug for at låne penge til en ny bil, et hus eller nyt køkken. Nogle får brug for gode råd omkring investeringer, placering af penge osv.. Vi ved noget om det meste, og det vi ikke ved, det kan vi med garanti finde svar på hos nogle af vores samarbejdspartnere.