Test konsulent til Loomis Danmark


Brænder du for test og dokumentation og har du styr på metodikerne? Så er du måske vores nye kollega.

Loomis Danmark gennemgår i disse år en større transformation, der blandt andet kræver opdatering af vores IT landskab. Vi har mange forskellige projekter i gang samtidig, og da vi gerne vil aflevere endnu bedre testede systemer og leverancer til vores brugere, leder vi efter en kollega til test af både projekter, nyudviklinger og opgraderinger.

Om du har 20 års erfaring eller lige har afsluttet din uddannelse er mindre relevant - Det vigtige er, at du brænder for test og dokumentation, at du har styr på de gængse testmetodikker, og at du er parat til at sætte standarden for fremtidens test i Loomis Danmark.

Du vil blive del af en IT afdeling, der er ansvarlig for både driften og udviklingen af IT porteføljen i tæt samarbejde med forretningen i en international koncern med vokseværk.

Vi er et Microsoft hus, men har også mange egenudviklede og komplekse systemer, så du skal have lysten og evnen til at lære en masse nyt og teste mange forskellige applikationer.

Kvalifikationer

  • Dokumenteret testerfaring enten praktisk eller teoretisk
  • Systemforståelse og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og opgaver
  • Struktureret og fokuseret tilgang med øje for detaljerne
  • Ambitiøs og selvkørende men samtidig teamplayer
  • Gode kommunikationsevner i både dansk og engelsk
  • Brænder for test og for at levere systemer der gør en forskel
  • Fordel hvis du har kendskab til automatiseret test

Opgaver

  • Udarbejdelse af system/projektspecifikke user stories og testcases
  • Gennemførsel og dokumentation af system- og integrationstest
  • Ansvarlig for koordinering og gennemførsel af UAT herunder træning af dine kollegaer fra forretningen
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af generiske testcases på kritiske forretningsapplikationer
  • Deltagelse i projektteams

Vi tilbyder
Vi tilbyder et afvekslende job i en virksomhed i vækst, hvor to dage ikke er ens og tempoet højt. Den rigtige kandidat vil få et selvstændigt og spændende job med et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer, samt løn og vilkår efter kvalifikationer, med mulighed for sundhedsordning.

Der ud over har vi en nyopstartet personaleforening, der tilbyder forskellige sociale arrangementer.

Yderligere oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer eksklusiv frokost, med arbejdstid placeret mellem kl. 08:00 og 17:00.

Arbejdsstedet er Taastrup.

Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte IT Manager Charlotte Bortolozzo på tlf. 6058 6282.

Ansøgning
Vi skal modtage din ansøgning inkl. CV senest den 12. maj 2019. Vi gør opmærksom på, at det kun vil være ansøgere, som benytter vores online system, der vil komme i betragtning til stillingen.

Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, indkalder vi løbende kandidater til samtale. Vi opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.


Ansøgningsfrist: 12/05/2019


Søg nu


Om Loomis Danmark
Loomis Danmark A/S tilbyder sikre og effektive løsninger inden for værditransport og værdihåndtering til detailhandlen og til banker og sparekasser. Loomis Danmark er specialister i at beskytte, transportere, optælle og bankindsætte kontanter for kunderne. I Loomis Danmark er vi ca. 400 medarbejdere.

Loomis Danmark er en del af en international koncern med 400 afdelingskontorer fordelt på mere end 22 lande i Europa, USA og Sydamerika. Vi bruger blandt andet vort internationale netværk til at få ideer og inspiration til sikre og effektive metoder, der kan bringe pengene "bedst og billigst" fra butikken eller filialen til bankkontoen.

Ansættelse i Loomis Danmark er bl.a. betinget af, at du ikke er registeret i RKI, og at du kan godkendes af politiet til ansættelse efter reglerne i lov om vagtvirksomhed.

 

I henhold til lovgivning om beskyttelse af persondata, beder vi dig venligst undlade personfølsomme oplysninger i din ansøgning.

Personfølsomme oplysninger er: Oplysninger om race, etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, fagforening, helbreds- og seksuelle forhold, biometriske og genetiske data, strafbare forhold og CPR nr.