Køkkenmedhjælper til Madklubbens restauranter i København


Som køkkenmedhjælper er du en vigtig brik i at få skabt formidable måltider til Madklubbens nysgerrige gæster, og du vil medvirke til, at alle processer i køkkenet foregår så gelinde som muligt.

Vi leder altid efter nye talenter, der vil være en del af holdet, og kommer du med en god portion interesse, engagement og gåpåmod, giver vi gerne igen med nye udfordringer og udviklingsmuligheder. Du bliver en del af Madklubben, hvor der er mulighed for at gøre karriere.


Jobbet

Som køkkenmedhjælper får du mulighed for at eksperimentere med lækre råvarer, finde sæsonens smage og lære om dagligdagen i et køkken med ambitioner, som serverer fantastisk mad til rimelige priser. På Madklubben vil du være omgivet af dygtige og kompetente kollegaer, der lytter til dine ideer. Vores arbejdskultur er fleksibel og positiv med en uformel omgangstone.


Vi leder efter:
Vi leder efter en person, der har lyst til at gøre en forskel og give en hjælpende hånd, uanset hvor der er brug for det. Dette kan meget vel være dig, hvis du føler, at du kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du er nysgerrig, åben og har lyst til at møde nye mennesker
  • Du interesserer dig for gastronomi
  • Du er vant til travlhed
  • Du vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse ud over forventningerne for alle vores gæster  

Vi tilbyder: 

Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gå på arbejde og føle, at man repræsenterer noget ekstraordinært. Dette får du rig mulighed for som køkkenmedhjælper på Madklubben.


Vi sørger for grundig introduktion til Madklubben, favorable lønforhold, udviklingsplan, fleksibilitet krydret med struktur, og ikke mindst mulighed for at besøge vores andre restauranter med god personalerabat.  


Hvis du har nogle specifikke præferencer vedrørende restauranter eller byområde henstiller vi til at tilføje det i din ansøgning, og vi vil så vidt muligt forsøge at imødekomme dine ønsker. 


Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt


Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. 


Opstart: Efter aftale 


Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt vores HR-afdeling på job@madklubben.dk.


Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i København, Aarhus, Odense og Esbjerg. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?

Ansøg her