Glad og engageret kundeservicemedarbejder søges til Sahva København

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

Har du smil i stemmen og empati for andre mennesker? Og har du samtidig nemt ved at jonglere mellem flere forskellige IT-systemer? Hvis ja, så er du måske vores nye kundeservicemedarbejder.

Sahvas kundeservicecenter betjener vores reception og klinikker samt vores elektroniske bookingsystem. Sahva servicerer mere end 50.000 kunder årligt. Du bliver en del af et team på 14 medarbejdere og vil referere direkte til Sahvas kundeservicechef. Stillingen er fast og på 37 timer om ugen og arbejdsstedet er Borgervænget 5, København Ø.

Jobbet indebærer blandt andet 

  • Håndtering af kundehenvendelser på telefon

  • Journalisering

  • Oprettelse af nye kunder

  • Øvrige administrative opgaver

  • Support til organisationen m.m.

Du får naturligvis en grundig oplæring, så du er ordentlig klædt på til at modtage vores mange og forskelligartede opkald.

Vi forventer, at du

 Brænder for at yde den bedste kundebetjening over telefonen. Det betyder, at du forstår at sætte dig ind i kundens situation og behov samtidig med, at du aldrig går på kompromis med vores vision om at give unik kundeservice.

  • Du har erfaring fra en kundeservice/reception (telefonisk betjening af kunder)
  • Du kan lide at tale i telefon hele dagen, da vi har rigtig mange opkald

  • Du har nemt ved at jonglere mellem flere forskellige IT-systemer

  • Du har smil i stemmen, et positivt livssyn og ikke mindst empati for andre mennesker

  • Du er stabil, serviceminded og samarbejdsvillig

Du har et godt overblik og kan håndtere flere forskellige opgavetyper ad gangen.

Har du kendskab til C5, er det en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos Sahva bliver du en del af et højt fagligt miljø og et fællesskab med gode interne muligheder for faglig og personlig sparring. Du bliver mødt af en rummelig men også resultatorienteret og inkluderende kultur, hvor udveksling af meninger og holdninger bliver værdsat.

Vi har fokus på medarbejdertrivsel. Det betyder, at vi arbejder aktivt med resultaterne af vores tilfredshedsundersøgelser og APV, og som medarbejder bliver du involveret, så du får indflydelse på vores fælles trivsel. Vores ledere har løbende dialog via 1:1 samtaler med alle ansatte, og de arbejder ud fra et veldefineret ledelsesgrundlag, som bygger på en troværdig, respektfuld, motiverende og resultatorienterende ledelsesadfærd, som sikrer, at vi udnytter dit potentiale.

Interesseret?

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet, så send din ansøgning inden den 1. september 2019. Vi gør opmærksom på, at vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingsannoncen, kan du kontakte Kundeservicechef Eddy Lykke-Kjeldsen på tlf. 2880 7020.

Ansøgningsfrist 01/09/2019


Søg nu


Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 145 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711

Følg os på FacebookInstagram - LinkedIn