Tjener

Vil du være en del af Madklubben-familien, smæske dig i god mad og brænder du for god service?

Så læs med her...

Vi er altid på udkig efter dygtige talenter til vores klubber i hele landet, deltid såvel fuldtid.

Vi har 30+ restauranter i København, Aarhus og Esbjerg hvor friske og karismatiske unge mennesker, serverer livretter fra hele verden. Vi forventer, at vores team gør en dyd ud at gøre oplevelsen til et show, hvor medarbejderne som stjernerne, hver eneste dag, spiller restaurationsbranchens bedste forestilling og sikrer, at hver eneste gæst går fra Madklubben inspireret til at komme igen.

Er du et vindende væsen, som trives med travlhed, aftenservice og mange bolde i luften, samt kan sætte hak ud for flertallet af nedenstående kvalifikationer, er du lige noget for os!


Kvalifikationer

  • Du møder udfordringer med en positiv indstilling og trives med at arbejde i et miljø med højt tempo
  • Du er engageret og kvalitetsbevidst
  • Du er imødekommende og præsentabel
  • Du samarbejder problemfrit i teams
  • Du har et godt kendskab til mad og vin - eller har stor interesse for at lære herom
  • Du er smilende, udadvendt og har lysten til at give vores gæster den bedste oplevelse hver gang
  • Du udviser stort engagement og fleksibilitet i dit arbejde
  • Du er ikke bange for at tage fat og hoppe ud i nye udfordringer

Vores manifest har overskriften ”Ærlighed smager bedst”, og vi bestræber os på at efterleve dette hver eneste dag.

Det betyder, at du får en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og behandler hinanden respektfuldt.

Virksomheden er i konstant udvikling, og derfor er mulighederne mange.

Hvis du ikke allerede har besøgt os, er vi kendt som stedet, der serverer fremragende mad og store vine til ualmindelige fornuftige priser. Vi holder til i lækre omgivelser – og vores gæster spiller en aktiv rolle i måltidet.

Det vi kan tilbyde dig er:

  • En glad og livlig arbejdsplads
  • De bedste muligheder for at arbejde dig op i organisationen
  • En attraktiv vagtplan
  • Et unikt sammenhold blandt medlemmerne både i og på tværs af klubben
  • Mad og drikke du kan være stolt af at servere
  • Flotte omgivelser
  • Fordelagtig løn, pension og personalegoder

Tak for din tid. Tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i København, Aarhus, Odense og Esbjerg. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?

Ansøg her

Find os her

Madklubben
Solbjergvej 10
2000 Frederiksberg