Udadvendt privatrådgiver til ambitiøs bank

Kan du overtage en bred kundeportefølje med masse af potentiale? Er du proaktiv og ikke bange for at gribe knoglen? Kan du skabe stærke kunderelationer i og omkring Aulum?


En af vores dygtige privatrådgivere ønsker at springe ud som selvstændig, derfor søger vi nu en ny kollega til Sparekassen Thys afdeling i Aulum.

Om stillingen og afdelingen

Som vores nye privatrådgiver bliver du en del af en afdeling på 9 kollegaer. Vi har det godt med hinanden, og vi vægter samarbejdet på tværs af funktioner højt. Et fælles mål er bl.a. ’Den gode kundeoplevelse’. Vi har en tæt kontakt til vores kollegaer i andre afdelinger og på sparekassens hovedkontor i Thisted. Det sikrer bred faglig sparring, personlig udvikling og de bedste løsninger for vores kunder. Dine primære opgaver bliver:

- ansvar for egen kundeportefølje

- afdække dine kunders behov for finansielle produkter

- opfølgning på kundemøder

- arbejde med og opsøge nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje

- planlægge og deltage i rådgivnings- og salgsaktiviteter

Om dig

Du overtager en bred portefølje af privatkunder, men vi tror på, at der er endnu flere muligheder i området. Vi håber, at du har lokalkendskab og ikke er bange for at bruge dit netværk. Du får et dygtigt team af specialister i ryggen, men hvis du har en særlig interesse i eller kompetencer inden for pension, bolig, investering eller forsikring, så vil det være fint.

Som person er du positiv, udadvendt og dygtig til at skabe relationer. Du har ambitioner på egne og din afdelings vegne.


Kvalifikationer

- du har en relevant finansiel uddannelse

- du har nogle års erfaring med rådgivning af privatkunder

- du har lyst til at videreuddanne dig

- erfaring med SDC’s systemer er en fordel, men ikke et krav.

- flair for IT og mod på digitalisering


Din løn er selvfølgelig konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og din erfaring.


Vi glæder os til at høre fra dig

Vi håber at høre fra dig hurtigst muligt, dog senest d. 13.april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Søren Busch Kristensen på 9610 5575.

Ønsker du at høre med om Sparekassen Thy som arbejdsplads, så er du velkommen til at kontakte HR-chef Hanne Bro Odde.



Søg nu


Send ansøgning

Ansøgningsfrist
13-04-2020

Kontaktoplysninger
Sparekassen Thy
Store Torv 1
7700 Thisted

Hanne Bro Odde
HR-chef
+45 9919 5063
hbo@sparthy.dk


Ønsker du at høre mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte:

Hanne Bro Odde

hbo@sparthy.dk