CNC-programmør og operatør

Vi har travlt og udvider staben af medarbejdere i bearbejdningsafdelingen.


Vores maskinpark tæller bl.a. Mazak bearbejdningscenter, Alex Tech CNC-drejebænk og Microcut CNC- fræser. Vi bearbejder emner både til egen produktion og til eksterne kunder.

HVSA er ISO-certificeret, og stiller derfor høje krav til kvalitet og præcision for at leve op til standarderne og til firmaets mål om meget tilfredse kunder.


OPGAVER:

Dine primære opgaver bliver:

  • Opstilling og programmering af manuel samt CNC-styret drejebænk og fræser
  • Produktion af emner
  • Forberedelse og efterbehandling af emner
  • Daglig planlægning og oprydning i området

Afhængig af din tidligere erfaring kan der blive mulighed for at deltage i programmering af andre maskiner, herunder skæring og bukning.

Du bliver en del af et mindre team, som samarbejder om at få opgaverne løst inden deadline uden at gå på kompromis med kvaliteten af arbejdet – også selvom tidsrammen er snæver eller der kommer hasteopgaver ”ind fra venstre”, som også skal løses.


DIN BAGGRUND

Du har erfaring med programmering, opstilling og betjening af CNC styrede maskiner fra tidligere jobs, og er:


  • Omstillingsparat og fleksibel ift. arbejdstid og -opgaver
  • Selvkørende og tager ejerskab over opgaver
  • Kan læse og forstå arbejdstegninger
  • God til at samarbejde
  • Mødestabil
  • Har kendskab til spåntagende værktøjer


VI TILBYDER

Et spændende og afvekslende job i en virksomhed med højt til loftet og hvor god værkstedshumor er en naturlig del af hverdagen blandt kollegerne.



SKAL DET VÆRE OS?
Send din ansøgning via linket overfor. Vi afholder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Martin Hansen på 4188 4963.

SØG HER

Kontaktinformationer

Hvide Sande Shipyard, Steel & Service
Beddingsvej 2
6960 Hvide Sande

Birgit Væver


+45 4188 4974


bv@hvsa.dk

Ansøgninger modtages kun via hjemmesiden https://hvsa.dk/career/vacant-jobs/ eller via 'SØG HER' knappen ovenfor.


ARBEJDSSTED

Frejasvej 4, 6950 Ringkøbing



Se mere