SEO PRAKTIKANT 

Vi søger en SEO Praktikant til vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg med opstart i januar 2022.


Så er du i gang med en uddannelse inden for marketing, kommunikation, e-handel eller et andet relevant område, så læs med her.



Stillingsbeskrivelse

Du kommer i din praktikperiode til at være tilknyttet SPORT 24’s E-commerce afdeling, hvor dine opgaver hovedsageligt vil bestå af optimering af SPORT 24’s webshop.


Opgaverne kan blandt andet bestå af:

  • Udarbejdelse af tekster til landingsider og kategorisider
  • Opgaver i PIM-system (product information management)
  • Diverse ad hoc opgaver


Vi strikker opgaverne sammen ud fra din profil, og du har samtidig også mulighed for selv at påvirke retningen i løbet af praktikperioden. 


Arbejdstiden tilpasses efter dit studies retningslinjer, men vi vil allerhelst have dig med på holdet i 5-6 måneder. 


Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis morgenmads- og frokostordning.



Om os

SPORT 24 er sammensat af fem koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM & BUSINESS, HSHOP samt G-Sport Danmark, som blandt andet håndterer Sportigan-kæden og SPORT 24 franchise.

Vi er en 100% danskejet virksomhed med hovedkontor og lager beliggende i Silkeborg. På landsplan beskæftiger vi over 1.000 dedikerede medarbejdere, som alle hjælper til med at give kunderne den bedste oplevelse, når der skal købes sportsudstyr og fritidstøj.


Ansøg nu

Vi kalder til samtaler løbende, så søg hurtigst muligt via knappen i øverste højre hjørne. Opslaget fjernes, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ronja Madsen på rma@sport24.dk.


Vi søger også praktikanter til flere andre stillinger. Læs mere på job.sport24.dk/praktiksite.

Hvis flere af stillingerne er relevante for dig, er du velkommen til at søge mere end en.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg her
{"street":"Skærskovgårdsvej 7","city":"Silkeborg","state":"Midtjylland","zip_code":"8600","country":"Denmark"}