Projektleder / byggeleder til Madklubben


Vil du være med til at bygge nye restauranter og sætte knappenåle i Danmarkskortet?

Jobbet:

Vi har rygende travlt med ekspansion i Madklubben, og er på jagt efter en dygtig kollega, der kan hjælpe os.  Du vil få ansvaret for byggeprocessen fra start og til færdig restaurant.  Din hverdag vil bestå af alt fra koordinering mellem byggefag, til overholdelse af tidsplaner og udførsel af entrepriser. Du vil have et tæt samarbejde med vores ”ny byg afdeling” der udover den udførende del også består af et større åbningsteam.

Sammen med teamet vil du være en vigtig spiller for at sikre, at vores projekter kommer fra papir og ud og ender som fysiske og indbydende Madklubben restauranter. Udover at bygge nyt, renoverer vi løbende vores portefølje af restauranter, hvor du vil stå for større ombygningsprojekter i samarbejde med vores Facility team.

Din dagligdag vil være en blanding af at være på ’byggepladsen’ og ved skrivebordet – det vil afhænge af de forskellige projekters karakter. Vigtigste opgave at forstå projekterne og kunne drive dem fremad og løse de udfordringer der måtte opstå.



Hvad leder vi efter
Vi forestiller os at du har en faglig uddannelse eventuelt som bygningskonstruktør eller tømrer. Det er vigtigt, du er vant til at koordinere håndværkere, samt byggeprojekter. Det er ikke vigtigt for os, at du har masser af erfaring. Du må gerne være nyuddannet, med mod på opgaven i en spændende virksomhed med masser af muligheder.  


Hvad tilbyder vi? 

Vi tilbyder en fleksibel hverdag, pension, helbredsikring, gode personalefordele og en løn, der matcher dine kvalifikationer. Vi har en uformel omgangstone og værner om, at have en sjov og social hverdag sammen. Kommer du med en god portion interesse, engagement og ’gå-på- mod’, giver vi dig en masse udfordringer til gengæld.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Facility, Morten Gylling på tlf. 20750641.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i København, Aarhus, Odense og Esbjerg. Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007 har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med mere end 1.200.000 gæster om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger omkring ca. 1.000 mennesker fordelt på 30+ restauranter, og vi har ambitioner om mere. Derfor er vi altid på udlig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af klubben. Måske det er dig?

Ansøg her

Find os her

Madklubben
Solbjergvej 10
2000 Frederiksberg