Hos Sensu A/S arbejder vi med det, vi er bedst til – vi arbejder med mennesker og virksomheder. Derfor er indsigt nøgleordet hos Sensu – indsigt i mennesker og indsigt i virksomheder. Vi rådgiver med hjerte, hjerne og passion, og vi går længere og dybere for at skabe værdi. Vi udvikler, forandrer, og vi får medarbejdere, teams og ledere til at spille sammen. Vi fører de rigtige mennesker sammen og bringer mennesker fra, hvor de er, til hvor de gerne vil hen. Sensu er et dynamisk, inspirerende og forretningsorienteret konsulenthus, hvor både medarbejder, leder og virksomhed er i trygge og kompetente hænder.

Hos Sensu A/S har vi det store privilegie at være den foretrukne samarbejdspartner for en række af de mest spændende virksomheder i Danmark. Vi arbejder med rekruttering og ledelsesrådgivning på alle niveauer og har et indgående kendskab til, hvad der skal til for at understøtte og udvikle den fremtidige vækst i private virksomheder.

I Sensu A/S er 13 engagerede medarbejdere fordelt på 2 lokationer – Aalborg (Svenstrup) og Aarhus. Som en del af vores lokation i Århus, og til at bidrage til den fortsatte vækst, søges der nu engageret og erfaren                                                       

Konsulent

Rekruttering – Store frihedsgrader - Århus

Kunne du tænke dig at blive en del af et dynamisk, inspirerende og forretningsorienteret konsulenthus, og hvor du kommer til at arbejde med rekruttering og ledelsesrådgivning til en række af de mest spændende virksomheder i Danmark? Hos Sensu arbejder vi med rekruttering og ledelsesrådgivning på alle niveauer, og vi har et indgående kendskab til, hvad der skal til for at understøtte og udvikle den fremtidige vækst i private virksomheder. Du tilbydes et konsulentjob hvor dit input og indsats vil være afgørende for vores vækst, og du vil derfor få mulighed for at gøre en stor forskel for Sensu´s fremtidige udvikling. Du tilbydes en kombination af fastløn og bonus på et, for branchen, højt niveau. Vi arbejder som et hold, men med stor frihed og råderum – både personligt, men også i forhold til kunder og geografi.  

Som konsulent hos os får du til opgave at formidle Sensu´s tilgang til rekruttering og ledelsesrådgivning, ligesom du får til opgave at skabe dig en salgsplatform – primært i det midtjyske område. Som konsulent skaber du værdi for dine kunder, ligesom du forstår og trives med rollen som headhunter og rådgiver. Du får et stærkt search-team bag dig, som samarbejder med dig i opgaveløsningen, så du kan fokusere på at rådgive og sparre med dine kunder. I Sensu arbejder vi ud fra en gennemprøvet proces, som sikrer, at vi leverer kvalitet i alt, hvad vi gør.

For at få succes i jobbet er du formentlig headhunter, managementkonsulent eller lignende, og du har derudover et stærkt netværk både overfor kunder og kandidater. Du har erfaring med brug af testværktøjer – ideelt set NEO-PI-3 eller tilsvarende. Du har formentlig en længere videregående uddannelse af merkantil karakter, som du har kombineret med en karriere indenfor det private erhvervsliv. Du insisterer på at levere kvalitet, og du har forståelse for livet som konsulent, der til tider kan være hektisk og travl.

Som person er du udadvendt og socialt anlagt. Du er nysgerrig, hårdtarbejdende, og du trives med at ”være på”.  Du har lyst til at blive en del af vores succes, og du drives af at medvirke til at fastlægge vores indsatsområder, processer og vækstpotentiale. Du har lyst til sælge, og du drives af at skabe varige resultater, som er til gavn for alle involverede. 

Du arbejder ud fra vores kontor i Aarhus, men din hverdag vil lige så ofte være ude hos kunderne. 

Er du vores nye konsulent til kontoret i Århus? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Direktør Thomas Bech på tlf.: + 45 22 89 89 76. 

 

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende. 

 

 

SØG HER

Kontakt

Sensu A/S
Gamma 3
8382 Hinnerup
Denmark Midtjylland

Thomas Bech

Direktør & Partner

+4522898976

{"street":"Gamma 3","city":"Hinnerup","state":"Midtjylland","zip_code":"8382","country":"Denmark","latitude":"56.234276","longitude":"10.107891"}