Branchekendt kundekoordinator søges til NORTH Pension 

 

Til vores pensionsmægler team søger vi en serviceminded og imødekommende person, der sammen med de øvrige kundekoordinatorer vil supportere og samarbejde med pensionsmæglerne i arbejdet med kunderne. Du vil primært have ansvaret for kontakten og arbejdet med vores CVR-kunder.

 

Vi er en virksomhed i kraftig vækst, hvorfor du får en arbejdsplads med højt tempo. Vi har kontorer flere steder i landet, hvorfor det ikke er så vigtigt, hvor du er bosat.

 

Primære ansvarsområde 

I jobbet som kundekoordinator vil du være i daglig dialog med CVR-kunder og pensionsselskaber samt supportere og understøtte pensionsmæglerne. Du vil have din egen portefølje af kunder, som du servicerer i samarbejde med pensionsmæglere og -rådgivere. Du arbejder målrettet for at kunderne altid oplever en god og professionel behandling. Det gør du ved blandt andet at holde dig opdateret på de kommercielle pensionsselskabers forretningsgange og altid have ”et smil i stemmen”. 

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • Servicering af egen portefølje.
  • Telefonisk og skriftlig kontakt til kunder primært på CVR/aftale-niveau. Bindeled mellem kunde og pensionsselskab.
  • Sparring og samarbejde med pensionsmæglere og rådgivere. 
  • Sparring med kunders HR og ledelse vedr. syge medarbejdere og forebyggelse
  • Oprettelse og gennemgang af nye pensionsaftaler samt ændringer. 
  • Ansvarlig for kunders introduktion og onboarding i NORTH.
  • Samarbejde med pensionsselskab og sundhedsforsikringsudbydere. 

Uddannelse og erfaring

Du har en pensions- eller forsikringsmæssig baggrund og har bestået min. IDD 4 på forsikringsakademiet, er i gang med uddannelsen eller har mod på at tage den. Vi ser gerne, at du har arbejdet som kundekoordinator eller lignende i firmapension eller forsikring samt, at du trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams. 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende fast job i et dynamisk arbejdsmiljø, der er fagligt udfordrende. Du bliver en del af et topengageret og fagligt dygtigt team, hvor samarbejde og udvikling prioriteres højt. Der er naturligvis tilbud om videreuddannelse, god pensionsordning og mange andre fordelagtige personalegoder. Stillingen ønskes besat med en fuldtidsansat. Løn efter kvalifikationer

 

Ansøgningsfrist 

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

 

Yderligere oplysninger

Henvendelser vedrørende stillingen kan rettes til:   

Louise Fassov Holm-Pedersen, E-mail: LHO@northrisk.dk og telefon: 29701116

 

Ansøg her

Kontakt Info

NORTH - Part of Howden

Louise Holm-Pedersen

Chef for forebyggelse og Rådgivning, Pension

2970 1116

En dansk risikoguide du kan stole på, uanset finansiel disciplin.


NORTH er et moderne og uvildigt rådgivningshus, der tager udgangspunkt i lige netop de behov og udfordringer, som vores kunder har. 


Med en bred vifte af kompetencer og fagligheder inden for forsikring, pension, financial procurement og realkredit, har vi værktøjerne til at lede kunden på ret kurs. 


Som et full-service finansielt rådgivningshus vil vi kunne levere samlet rådgivning, der sikrer kunden overblik fra en betroet, personlig og uvildig guide. Gennem 360-graders analyse af kundernes finansielle risici giver NORTH kunderne tryghed for, at de har de rette finansielle løsninger.