Økonomiassistent
Tæt på forretningen, midt i tallene og med ansvar for den daglige bogføring – vi efterlyser dig, der kan styrke økonomiteamet hos PGS Denmark i Vamdrup.
Dyk ned i tallene bag hver palle og træemballage
Hos PGS Denmark får du indflydelse på dine opgaver og mulighed for at præge både metode og resultat. Du bliver en del af finance-teamet og refererer direkte til CFO’en. Rollen er alsidig og med fokus på de daglige bogføringsopgaver og den finansielle drift – men fordi økonomifunktionen stadig er under opbygning, er der også masser af kompleksitet at tage fat i. Vi leder efter dig med en controller-spire i maven og lysten til at præge processerne fremadrettet.
Her tager du hånd om opgaver som:
Derudover assisterer du med klargøring til månedsregnskaber, budgetprocesser og kalkulationer. Stillingen indebærer desuden, at du et par gange om måneden er til stede på PGS Denmarks øvrige lokationer – så du kommer tættere på kollegerne og resten af organisationen.
For den ambitiøse er der gode muligheder for at påtage sig mere ansvar over tid og træde ind i en controllerfunktion.
Høj faglighed – gerne suppleret med ”livets skole”
Du har en økonomisk uddannelse og solid erfaring inden for regnskab, økonomi eller bogholderi. Du har styr på regnskabsprincipper og trives med at arbejde i spændet mellem drift og udvikling. Samtidig er du vant til at arbejde i økonomisystemer og har flair for IT – især Excel, ERP og gerne BI- og rapporteringsværktøjer. Derudover kommunikerer du ubesværet på dansk og har en grundlæggende forståelse for engelsk.
Gode analytiske evner – og så husker du dit gode humør
Det falder dig naturligt at tage ansvar og skabe overblik. Du sætter en ære i at arbejde selvstændigt, men trives i et miljø, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen.
PGS Denmark producerer og distribuerer træemballage – primært paller – til industrien. Virksomheden har 85 medarbejdere fordelt på lokationerne i Aulum, Karlslunde, Faxe og Vamdrup og omsætter for ca. 250 mio. kr. PGS Denmark er en del af den internationale PGS Group og arbejder målrettet på at styrke positionen som kundernes foretrukne leverandør i Norden.
Læs mere her.
PGS Denmark, Vamdrup
Pantonevej 18
6580 Vamdrup
Danmark Syddanmark